Standardbeskrivelse

Læs hele dokumentet som pdf fil her.

Opdateret 9. juni ’08

Indledning

PTG (Praktisk Teoretisk Grunduddannelse) startedes i efteråret 1999 af en gruppe erfarne tvindlærere med mange erfaringer, primært indenfor Tvinds ”småskoler”, som op i gennem 80’erne og ’90erne søgte at skabe skoler for de allermest udsatte og vanskelige elever. Vi søgte med PTG at bruge vores erfaringer på en ny måde – ved at tage nogle væsentlige elementer fra småskolerne: et saftigt program med mange udfordringer, stort personligt engagement fra lærernes side og ikke mindst noget af den kultur, vi kendte fra småskolerne – noget med vildskab, en ligetil tone, autenticitet og nærvær.

Vi ville kombinere vore traditioner og erfaringer fra småskolerne med noget, vi kunne se manglede i vores samfund: brobygning mellem de, der har deres på det tørre, og de, der er i fare for at blive marginaliserede. Det var et forsøg på anti-polarisering. Et svar på den problematik vi blev præsenteret for i medierne på den tid: at nogle unge blev stemplet som ”uanbringelige”.

Med afsæt i Det Nødvendige Seminarium på Tvind fandt vi på at bringe unge mennesker med forskellig baggrund sammen med det formål at skabe en ”ungdomsafdeling” på seminariet. En afdeling som kunne nyde godt af det internationale overskudsmiljø på seminariet, og som skulle være rummeligt nok til også at kunne rumme de såkaldte ”uanbringelige” unge. Plads til alle.

Vores udgangspunkt var, at programmet skulle være spændende – et program hvor alle de unge blev udfordret, uanset hidtidige erfaringer. Ikke banebrydende i sig selv, fordi sådan har vi altid gjort på Tvind, men alligevel nyt, fordi vi gav os til at målrettet udvikle på det, vi efterhånden kom til at kalde ”integrationspædagogik” – en pædagogik hvor vi arbejder med relationer mellem mennesker med forskellig baggrund, og udnytter den dynamik, som opstår når venskaber spirer, tolerance udvikles, og barrierer nedbrydes mellem mennesker, som i udgangspunktet ikke har så meget til fælles. Mere om dette, og meget andet, i dette skrift som søger at beskrive vores arbejde på PTG.

1. Basisdata

1.1. Navn og adresse
navn:  Botilbuddet PTG
adresse: Skorkærvej 8, 6990 Ulfborg.

telefon: 28 19 55 44
telefax:  97 49 22 09
elevtelefon: 97 49 21 19
website: www.ptg.dk
e-mail:  info@ptg.dk,
anna@ptg.dk (leder Anna Hoas),
benny@ptg.dk (stedfortræder Benny Jørgensen)

1.2. Organisationsform
Fonden Botilbuddet PTG i Tvind har hjemsted i Ulfborg i Holstebro kommune. Fondens formål er at drive et botilbud for voksne, som har brug for støtte fagligt, socialt og personligt. Dette formål opfyldes bl.a. ved, at der også på botilbudet er unge voksne uden særlige behov for støtte og med stort mod på at medvirke i processen: at skabe et godt miljø for alle.

Bestyrelse
Fonden ledes af en selvsupplerende bestyrelse på 5 medlemmer. Medlemmerne udpeges ud fra det kriterium, at de pågældende besidder kompetence indenfor de socialpædagogiske / uddannelsesmæssige / ledelsesmæssige områder. Bestyrelsesformand er Lisbeth Krohn.

Daglig ledelse
Leder Anna Hoas og stedfortræder Benny Jørgensen.

Oprettelsesår og godkendelse
Projektet påbegyndt i 1999, dengang som ungdomsafdeling på Det Nødvendige Seminarium i Tvind. Godkendt af Ringkøbing Amt som igangværende privat botilbud i 2002, efter § SEL 94a
(efter 1.1.2007 § 107). I november 2005 også godkendt til at modtage unge efter § SEL 49 stk. 2, (efter 1.1.2007 § 142) såfremt den unge er fyldt 18 år, og får ophold efter SEL § 62 a (efter 1.1.2007 § 76).

1.3. Godkendende myndighed
Ringkøbing Amt.  Siden 1.1.2007 har Holstebro Kommune ført tilsyn.
Kontaktpersoner i Holstebro Kommune:
Tilsynsførende Bjarne Laugesen, Psykiatri og Handicap, telefon 96 11 46 04.
Økonomisk tilsyn: Christian Bjerre, Arbejdsmarkedsafdelingen / Sociale Tilbud.

1.4. Antal pladser og aldersgruppe
10 pladser for unge i alderen 18 – 24 år, henvist af kommuner, samt
15 pladser til unge uden særlige vanskeligheder (selvbetalere).

1.5. Opholdstakst i 2008
Botilbud:     34.609 kr.  
Undervisning / Dagbehandling: 20.401 kr.

Egenbetaling (kost og logi):    3.002 kr. (kost 1401 kr. + logi 1601 kr.)

1.6. Åbent 365 dage
Åbent året rundt / alle dage. Indskrivning året rundt.

1.7. Fysisk beliggenhed og fysiske rammer
PTG ligger midt på Tvind, i en landzone ved Ulfborg, midt i mellem Holstebro og Ringkøbing, tæt på hav og hede. Nærmeste nabo på Tvind er Det Nødvendige Seminarium med studerende fra hele Europa. Også på Tvind: vindmølle, sportsfaciliteter (bl.a. sportshal og stort fitness center), teatersal, lydstudie og skulpturpark.

PTG har til huse i et etplans træhus med to værelsesfløje forbundet med fælles faciliteter: køkken, fællessal, internetcafé, billardrum og kontor. Gode udendørs fællesarealer – terrasser og fodboldbane. Eleverne har enkeltværelser som møbleres efter hver enkelt elevs behov.

1.8. Nogle definitioner
Vi ser på udvikling som læring. Vores sted, Praktisk Teoretisk Grunduddannelse, er derfor en skole – en skole for livet. Ordet skole er mere rammende en ordet botilbud.  Alle voksne på PTG kalder vi lærere, uanset hvilken uddannelse vi har. De unge på stedet, beboerne, brugerne – kalder vi elever.

Nogle af eleverne er unge med særlige behov og bliver kaldt USB elever. De er henvist af deres kommune. Nogle af eleverne har ikke særlige vanskeligheder. De betaler selv for deres ophold (kost og logi) og kaldes selvbetalere. Disse unge modtager et honorar fra PTG for at varetage en række praktiske opgaver, og kan på denne måde dække egenbetalingen til kost og logi.

Aktiviteterne på stedet (f.eks. undervisning, praktiske projekter, rejser, kulturelle begivenheder, sport, fællesmøder) kalder vi programmet.

2. Målgruppe og personale

2.1. Målgruppe
Botilbuddet PTG optager op til 10 elever i alderen 18 – 24 år.  Anbringelser sker efter SEL § 107 eller SEL § 52.4 / § 76.

Målgruppen er unge med sociale og psykiske problemer hidrørende fra omsorgssvigt samt opvækst i svage familier. Mange af disse unge mangler personligt netværk og har brug for at få et bæredygtigt fremtidsperspektiv.

Vi har på PTG udviklet særlige udviklings- og uddannelsesmuligheder for de unge, som ikke er klar til en almindelig ungdomsuddannelse, og som heller ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet.

Medarbejdergruppen har stor erfaring i forhold til unge med særlige vanskeligheder - herunder stofproblematikker, samt både udadreagerende og indadvendt adfærd. Rummelighed og fleksibilitet og "never give up" attitude er kendetegnende for PTG.

PTG har tillige mange erfaringer med unge med anden etnisk baggrund end dansk og er godt rustet, når det gælder kulturforståelse og samarbejde med disse unges familier.

Der modtages ikke unge med tunge misbrugsproblemer, psykisk udviklingshæmmede eller unge med behov for psykiatrisk hjælp eller på anden måde behandlingskrævende, herunder unge med dom til behandling /alternativ afsoning.

2.2. Varighed af opholdet
Som regel to – tre år, men der er ingen maksimumstid for varigheden af et ophold.
PTG har mulighed for at lave efterværn, hvor en lærer er tilknyttet eleven under elevens udflytning i egen bolig og start på arbejde eller uddannelse.

2.3. Personalenormering
8 stillinger på bodelen og 5 stillinger på undervisningsdelen, i alt 13 fuldtidsstillinger fordelt med 1 leder, 1 stedfortræder, 2 lærere, 3 pædagoger, 2,5 pædagogmedhjælpere, 0,5 sekretær/kontorassistent, 1 vikar og 2 stillinger til praktiske medhjælp som fordeles mellem selvbetalerne.

Forstander og stedfortræder bor fast på Tvind og fire andre medarbejdere overnatter på Tvind de dage, de er på arbejde.

2.4. Personalekompetencer
Medarbejderteamet består af en blanding af meget erfarne og fagligt uddannede medarbejdere (lærere og pædagoger) og unge entusiastiske medarbejdere (under pædagogisk uddannelse) med mange nye idéer. Alle sammen mennesker som hviler i sig selv og har personligt engagement.

Teamet arbejder godt sammen, vi kender hinandens styrker og svagheder, og vi har sammen løftet mange vanskelige opgaver. 

Der lægges vægt på at opbygge bærende relationer med alle elever, og der udvises derfor stor opmærksomhed over for den enkelte elev.

Vi er gode til kontinuitet og har i gennem lang tid haft den samme medarbejdergruppe.

2.5. Supervision
Ledelsen har supervision hver måned med psykolog eller pædagogisk konsulent.

Alle ansatte får individuel supervision og tilbydes at deltage i konferencer og kurser som led i kvalificering af vedkommendes arbejde.

2.6. Personalesamarbejde
Et dagligt møde mellem lærerne tilgodeser et konstruktivt samarbejde, hvor kommunikation og information lærerne i mellem sikres. På mødet diskuteres også pædagogiske holdninger, og der sikres opbakning til dem, der har brug for det.

Meddelelsessystem (BB Journal – et dagbogsprogram placeret på stedets server) bruges for at opretholde høj status omkring den enkelte lærers mulighed for indlevelse på arbejdspladsen og for at sikre et højt informationsniveau lærerne i mellem. Lærerne har i øvrigt gode traditioner for at ”stikke hovederne sammen” løbende, når der er behov for det.

3. Socialpædagogisk tilgang

3.1. Koncept: det inkluderende fællesskab
PTG er et arrangeret inkluderende miljø, hvor unge med forskellige slags baggrund og potentialer bor, studerer og deler fritid sammen. PTG har plads til 10 elever med særlige vanskeligheder (henvist af socialforvaltninger) og 15 elever uden særlige vanskeligheder, som blot ønsker at uddanne sig i et internationalt og udfordrende miljø.

PTG’s koncept bygger således på integration af mennesker med forskellige forudsætninger, og der arbejdes på at skabe et fremadrettet og inkluderende fællesskab, hvor respekten for den enkelte og realiseringen af hver enkelt elevs potentiale står højt på dagsordenen.

Der er fire rammer på PTG:

1. Du skal deltage aktivt i programmet.
2. Du må ikke drikke alkohol på skolen.
3. Du må ikke ryge hash eller indtage andre stoffer med henblik på at blive skæv.
4. Du kan ikke blive smidt ud.

3.2. Om integrationspædagogikken
Grundlaget for miljøet på PTG er som sagt integrationspædagogik. Måske har vi selv fundet på ordet, men vi har ikke selv opfundet begrebet. I mange andre geografiske og historiske sammenhænge har det været helt nødvendigt og/eller ønskeligt at få mennesker fra forskellige grupperinger, med forskellige kulturbaggrunde og med forskellig intellektuel og færdighedsmæssig kunnen til at lære at fungere sammen og få udbytte af og bidrage til et fællesskab.

Det har altid været erfaringen fra disse steder, at integration ikke bare er en proces, der indfinder sig af sig selv, fordi forskellige mennesker opholder sig på det samme sted. Integrationen kræver, at pædagogiske nøglepersoner sætter sig i spidsen for processen, tænker sig om, finder på, forsøger, analyserer, høster de gode resultater, indser fejlene og er klar til at begynde forfra; denne gang på et nyt niveau.

Desuden kræver processen, at de forskelligartede mennesker, der skal finde sammen, har noget at finde sammen om og desuden kan få opfyldt deres egne respektive mål.

I de 9 år at PTG har eksisteret har vi gjort os mange erfaringer med denne integrationspædagogik.  Siden PTG’s opstart i 1999 har grupper af henviste elever og selvbetalere nydt godt af samværet med hinanden.

De har hver især haft deres mål for, hvad de skulle have lært og opnået, og de har i hele gruppen som sådan sat sig store mål for, hvad de sammen skulle udrette. Det har betydet, at begge parter har haft et meget stort udbytte – de er blevet mere rummelige mennesker, de har lært at løse mange forskellige opgaver og problemer, og de har haft en masse sjov.

For de henviste elever, der har kæmpet med lille tro på egen formåen, manglende faglig kunnen, begyndende misbrug og kriminalitet, er billedet generelt vendt; i hvert fald er det entydigt, at tiden på PTG har været mærkbart bedre end tiden, der gik forud.

Den almindelige brug af ordet integration i Danmark omhandler den proces, der skal få nytilkomne til at komme på plads i deres nye land. På PTG bruger vi ordet om den proces, der bringer mennesker med forskellig baggrund til at høre sammen – på trods af og i kraft af – deres forskelle. At de lærer, at forskellighed ikke er forhindring, men at forskellighed er udtryk for mangfoldighed. Og at de ligeledes lærer, at der er plads til at alle – uanset størrelsen og arten af deres bidrag.

Denne proces består af en lang række hverdagsagtige og praktiske enkeltheder. En af lærernes vigtigste opgaver er at garantere, at der er et godt og sikkert miljø, hvor løsningen på de mange dagligdags spørgsmål er kammeratlig og til gavn for den enkelte og for opnåelsen af de aftalte mål.

Udgangspunktet er respekten for det enkelte menneske, for hans ønsker og mål, der skal bearbejdes i samklang med det enkelte menneskes deltagelse i og bidrag til et fællesskab.

Det er vores hensigt, at disse parter skal lære af hinanden og arbejde på at få et givtigt fællesskab til at virke og udvikles. Dette stiller krav til begge parter. Kravene til selvbetalerne er i denne forbindelse højest. Det er dem, der har overskud til at finde på løsninger; det er dem, der skal have de store sko på.

Lærerne arbejder med mange slags tiltag og påhit for at få kvaliteten i dagligdag og højdepunkter til at være i stadig bevægelse. Det er vigtigt igen og igen at definere store og gode projekter at være sammen om i højdepunkter, såvel som dagligdage: byggeprojekter, teaterproduktioner, fællesaftner, studierejser, oprydningsaktioner, lektielæsning…

Hermed er fællesskabet under stadig opbygning. 

3.3. Socialpædagogisk metode
Udgangspunktet ved optagelse af elever på PTG er, at vi har at gøre med unge voksne. Unge voksne, der er i gang med at tage stilling til deres eget voksenliv. Det drejer sig om at gøre dem så ansvarlige som muligt for deres uddannelse og udvikling. Som led i denne udvikling er de mange ugentlige samtaler vigtige, fordi det her bliver forsøgt at få etableret en overensstemmelse mellem den unge voksne (elevens) og medarbejderne på PTG (lærerne).  Vi laver aftaler – kommer overens – og opbygger bærende relationer til eleverne.

Samtalerne tager udgangspunkt i de reelle forhold: Har eleven deltaget i de aftalte aktiviteter, undervisning, daglige tjanser med videre? Hvilke nye elementer skal skrives på elevens plan? Hvilke problemer skal løses? Hvilke forhold skal roses?

Der tages udgangspunkt i de gode sider og de dårlige sider af dagligdagen, som eleven selv kan nævne, og der konkluderes på de forskellige områder med henblik på at finde mulige løsninger.

Den pædagogiske metode tager således sit udgangspunkt i virkeligheden og noterer sig, når der er uløste problemfelter, hvor der er behov for at drøfte disse yderligere i medarbejdergruppen og eventuelt lave anden opfølgning på disse problemfelter - det kunne være psykologsamtaler, særlige individuelle tiltag i forhold til den enkelte elev med videre.

Den pædagogiske metode finder sin ramme i det forhold, at den enkelte elev - uanset hvad hans baggrund for at ønske at være på PTG er - finder sig på plads i den ramme, som årsplanen og hans egen udviklings- og uddannelsesplan udgør. Herfra skal han sammen med de andre løse opgaver, få oplevelser, tage de daglige tjanser, løse opståede konflikter, glæde sig over fremgang, tage fat på ny, når det er gået skævt - kort sagt: leve en periode af sit liv i et miljø med masser af udfordringer sammen med andre.

Interessen for hinanden er stor. Ønsket om at tage sig af hinanden kommer af nærheden. Der er ikke tale om harmoni - langt fra. Men om udvikling. 

4. Undervisning og andet program

Lige så betydningsfuld som grundideen om integration har vi fokus på ”det at være i gang – det at være i udvikling”. Det er en gammeldags betragtning, at voksne mennesker ses som ”færdigudviklede”, og det er kun i eventyrene, at mennesker efter at have gået så grueligt meget ondt igennem, lever lykkeligt til deres dages ende. 

I nutiden taler man om ”livslang uddannelse og udvikling”. Men ham, der er hægtet af, udvikler sig kun lidt. Udvikling kræver næring. Næringen består af egne mål, nye muligheder, oplevelser, tankevirksomhed, samtaler, kærlighed og krav.

For alle på PTG – henviste som selvbetalere – får ”det at være i gang, det at udvikle sig” betydning. Alle kan lære nyt; alle kan få andre vaner; alle kan gøre noget anderledes, end de plejer; alle kan gøre nytte; alle kan komme til at holde af andre; alle kan blive regnet med; alle kan komme i udvikling.

Alle elever på PTG skal derfor være i gang med noget, jf. rammerne (3.1.).
Den første hedder: ”Du skal deltage aktivt i programmet.”

4.1. Konkret undervisnings- eller beskæftigelsestilbud: Dagskolen på Tvind
Undervisning / beskæftigelse foregår primært på Dagskolen på Tvind, som kan tilbyde
mange forskellige slags programmer, fordelt på tre linjer:

1. Studielinjen hvor eleverne studerer med henblik på at tage folkeskolens afgangsprøver
eller HF enkeltfag – eller på andre niveauer, herunder dansk som fremmedsprog.

Undervisning efter velprøvede samt nyudviklede principper. Alle elever har egen PC med
adgang til stor database med skoleopgaver på 1. klasses – HF niveau, stort bibliotek og
internet. Mulighed for at studere sprog: Engelsk, tysk, spansk, chichewa.

2. Praktisk Linje med praktiske projekter og forløb indenfor håndværk såsom tømrer, smed, kok eller park og anlæg.

3. Tvinds Ungdomsuddannelse med skræddersyede programmer til elever, som har brug for særligt tilrettelagte forløb, herunder praktik, botræning, arbejdstræning, ”brobygningsforløb” og livsstilsomlægning.

Der udarbejdes individuelle uddannelses- og udviklingsrapporter sammen med eleven, hvor der lægges vægt på de fag og faglige områder, eleven særligt skal trænes i. Der ydes individuel støtte til elever med særlige behov.

Dagskolen foretager flere årlige studierejser (fx Malawi, USA, Iran) med henblik på at give eleverne en bedre og bredere kulturel og mellemmenneskelig baggrund og med henblik på at udvikle bedre sociale kompetencer hos de enkelte elever gennem selvstændige og grupperelaterede udfordringer. 

PTG / Dagskolen råder over tre varmluftballoner og Hot Air Balloon Team Tvind deltager i mange stævner i ind- og udland, bl.a. DM, EM og VM.

Varmluftballonerne er fortræffelige pædagogiske redskaber, i det de giver anledning til træning i en række ”discipliner”: teamwork, vejr og vind, sikkerhed, navigation – herunder brug af GPS, evne til at tilsidesætte individuelle behov, f.eks. i konkurrencesituationer, og kontakt med nysgerrige mennesker, som skal have en god fortælling med på vejen. At være med på ballonholdet giver, foruden de tekniske færdigheder, godt kammeratskab, robusthed, selvtillid og parathed til at yde det bedste, når det gælder.

4.2. Uddannelses – og udviklingsplaner
I begyndelsen af opholdet på PTG  / Dagskolen (og ved hvert skoleårs start) udarbejdes for hver enkelt elev en individuel studieplan med langsigtede mål (og delmål) for faglig, personlig og social udvikling.

Eleverne evaluerer og reviderer deres planer løbende, sammen med lærerne, og på jævnlige fælles statusmøder. Denne proces er vigtig i arbejdet med at uddanne alle elever i kunsten at kunne reflektere, at tage ansvar for egen udvikling, og i sidste ende at kunne tage hånd om eget liv.

4.3. Undervisningen
Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med eleverne, og der bruges de metoder, som passer til den enkelte elev. Hver elev har en computer tilsluttet netværk med adgang til skolens digitale bibliotek med et utal af undervisningsopgaver, inddelt efter niveau og fag.

De elever, som har brug for det, kan få særlig støtte i undervisningstiden. 

4.4. Eksamener 
Folkeskolens Afgangsprøver: Skriftlig og mundtlig eksamen tages på Friskolen på Tvind.  
HF: alle eksamener tages på VUC i Holstebro, hvor eleverne har et særligt tilrettelagt kursusforløb.

5. En god struktur og andre virkemidler i hverdagen

5.1. Hverdagen på PTG – en ganske almindelig uge
Dagen starter kl. 8.00 med morgenmad i vores store café / køkken. Nogle elever har været oppe og bage, så der er lune rundstykker, men også havregrød, yoghurt og andet. Kl. 8.30 bliver fællesområderne gjort rene. To af de mest erfarne elever har ansvaret for organiseringen. De ved godt, hvem der skal have de letteste tjanser, og hvem som sagtens kan finde ud af sørge for, at toiletterne har en ordentlig standard. Der bliver således differentieret – men alle skal deltage.

Dagens aktiviteter starter på Dagskolen kl. 9.00 med et morgenmøde, hvor der typisk gives en kort orientering om den verdenspolitiske situation, eller om hvad der sker her hjemme i Danmark – eller om særlige højdepunkter på Tvind. Her er plads til spørgsmål og svar, uddybninger og sidebemærkninger. Mødet foregår som en åben diskussion mellem lærere og elever.

Derefter gennemgås dagens program – hvem skal hvad, hvem skal til tandlæge, hvem får besøg? Hvad står på de enkeltes planer (studier eller praktiske projekter), hvem skal arbejde sammen, hvem har brug for hjælp og til hvad? Er der uløste konflikter eller andre spørgsmål, som det er godt at behandle fælles?

Kl. 9.45 går dagens aktiviteter i gang. Skolefag for nogle, praktiske projekter eller opgaver for andre. Enkelte har særligt tilrettelagte programmer – fitness, kostvejledning, svømning, enkeltmandsundervisning, praktikforløb eller andet.

Kl. 13.00 er det frokost. Vi spiser sammen med studerende fra Det Nødvendige Seminarium. Maden er sund og varieret. Der er mange forskellige slags mennesker at tage hensyn til, og som alle skal have god mad: vegetarer, muslimer, dem på slankekost og de store drenge, som skal have meget rugbrød. Der er en stor salatbar og meget at vælge mellem.

Hver eftermiddag har sit særlige program fra kl. 14.00 – 16.00.

Mandag eftermiddag er der kursus. Et kursus er et oplæg holdt af en lærer i et almendannende emne. F.eks. Hvad er et demokrati? Staten Israels historie, Præsidentvalget i USA, Rockmusikkens historie, Hvorfor fejrer vi påske? Olien og kineserne, Orkesterets instrumenter eller Hvorfor skrumper Nordpolens is?

Tirsdag eftermiddag er der forskellige sports – og kulturaktiviteter sammen med studerende fra Det Nødvendige Seminarium, f.eks. teater, cirkus, volleyball, skovtur, fitnesstræning, wildlife.

Onsdag eftermiddag er der ”linjefag” på Dagskolen, hvor der typisk er praktiske kurser, udflugter eller studiebesøg hos lokale virksomheder og uddannelsessteder.

Torsdag eftermiddag har vi ”PTG dag” med hovedrengøring kl. 14.00 – 16.00 og derefter fællesmøde, hvor der drøftes hvilke weekendprogrammer og fritidsaktiviteter, der skal organiseres, ansvarsområder, fødselsdagsarrangementer, osv. Eleverne er organiseret i komitéer med forskellige ansvarsområder (indkøb af rengøringsmaterialer, indkøb af aftentraktement, fritidsprogrammer osv.) Klagepunkter drøftes, og ev. konflikter løses.

Fredag eftermiddag er der bytur til Holstebro.

Hver eftermiddag kl. 17 – 18.30 er der sport: fodbold, træning i vores moderne fitnesscenter, beach volleyball, badminton eller basketball.

Aftensmaden serveres kl. 18.30. PTG og seminariet spiser sammen.

Tirsdag aften er der caféaften, som typisk arrangeres af studerende fra Det Nødvendige Seminarium. Her er der typisk musik og sang, lege, god stemning og hjemmelavede kager.

Onsdag aften er der fodbold i Holstebro. De øvrige aftener planlægger eleverne selv, der er dels aktiviteter på Tvind: sport og fitness, internetcafé, halfpipe skating, BMX, billard, sammenspil, fodbold og beachvolley mm. Dels er der aktiviteter i Ulfborg, Holstebro og omegn: skakklub, ridning, fodboldtræning, svømning, biograf, skøjtning mm.

  
5.2. En struktureret dagligdag – styr på føde, klæde, hus og hjem
Der er stor forudsigelighed i dagligdagen. Ugens aktiviteter ligger fast, samtidigt med at undervisning og andre aktiviteter tilpasses den enkelte elevs behov.

Der lægges vægt på sund og velsmagende kost, på fastlagte tidspunkter. Eleverne hjælper til i køkkenet på skift og vasker også op på skift.

Der er et fælles vaskeri, og hver elev får tildelt en vasketid, hvor de skal klare deres tøjvask. De, som har brug for hjælp til dette, får det.

Rengøring af eget værelse skal eleverne selv sørge for. De, der har brug for hjælp, eller skal mindes om at få det gjort, får det.

Mange elever har brug for omtanke og omsorg. Det er derfor af stor betydning, at lærerne har fokus på den enkelte: At der er styr på de materielle forhold, rent og rart på værelset, blomster i vindueskarmen, billeder på væggen, rent sengetøj. At hjælp til at styre økonomien er klar, ingen løftede pegefingre ved overforbrug, men hjælp til at få det under kontrol, systemer så pengene rækker hele måneden. At drømme af alle slags kommer op og bliver taget alvorligt.

5.3. Liv og lærdom i hverdagen
Vi har en travl hverdag med mange programpunkter. Der lægges vægt på, at eleverne skal tage ansvaret for så meget som muligt for planlægningen og organiseringen af disse for derigennem at udvikle en større ansvarsbevidsthed, selvværd og selvtillid.

5.4. Rummelighed
PTG efterstræber at være et rummeligt sted med højt til loftet og ”plads til alle”. Herfra starter den pædagogiske tilgang til eleverne og søgning efter overensstemmelse med dem; heraf forklares botilbuddets store vidder og mange muligheder; og heraf kommer nødvendigheden af de mange pædagogiske værktøjer, vi bruger.

5.5. Etik og holdninger
Der stilles krav om, at tonen eleverne i mellem - og i øvrigt – er god. Sloganet ”plads til alle” bliver brugt i praksis, og udmøntes bl.a. i, at der stilles krav om, at eleverne skal respektere hinanden og andre. Mobning, ukvemsord eller nedladende attituder bliver ikke accepteret.

Konflikter skal løses. De elever, som ikke kan løse konflikter på en hensigtsmæssig måde selv, får hjælp. Særlige procedurer for at undgå forudsigelige konflikter bruges selvfølgeligt. Alvorlige / langvarige konflikter behandles, indtil de er løst, og forskellige metoder tages i brug, afhængig af hvad der er mest hensigtsmæssigt: personlige møder, mægling, fællesmøder, mentorordninger eller andet. 

5.6. Multikulturelle traditioner
PTG har gode erfaringer med integration af unge med forskellige slags baggrund – i de sidste par år har vi haft elever med dansk / norsk / tysk / latinamerikansk / nordafrikansk / asiatisk / grønlandsk baggrund.  Der er stor opmærksomhed omkring de enkelte elevers oprindelse, kultur, og ev. særlige vanskeligheder. Også blandt lærerne er der flere nationaliteter. 

5.7. Forældresamarbejde
Vi gode traditioner for og erfaringer med forældresamarbejde. Ligeledes inddrager vi gerne andre signifikante voksne, som betyder noget i elevens liv. En forudsætning for at der kan etableres et samarbejde er at den unge er indforstået med at forældre eller andre inddrages – det er ikke alle unge der ønsker dette.

6. Det socialpædagogiske forløb

6.1. Henvisning og førkontakt
Henvendelse direkte til PTG. Der kan arrangeres uforpligtende besøg på Tvind, og vi deltager også gerne i møder på Socialforvaltningen eller i hjemmet.

6.2. Informationsmaterialer
PTG har en række skriftlige materialer, som fremsendes til socialforvaltninger, som ønsker mere information, f.eks. pjece om botilbudet, beskrivelse af Dagskolen, årsprogram, nyhedsbreve osv. Desuden har PTG en website (www.ptg.dk), som opdateres jævnligt med artikler om aktiviteter, pædagogik og elevernes egne fortællinger. Disse materialer søger at give et nuanceret og realistisk billede af livet og pædagogikken på PTG.

6.3. Sagsresumé og visitation
Botilbudet forventer at anbringende kommune fremsender sagsakter vedrørende ”kandidater” til PTG.  Disse bruges som grundlag for drøftelse og afklaring i forhold til botilbudets tilbud og målgruppe.

Visitation foretages af botilbudets leder som inddrager stedfortræder og ev. ekstern konsulent. Medarbejdergruppen på PTG / Dagskolen kan også inddrages i stillingtagen til konkrete henvendelser, og tilsynsførende fra Holstebro Kommune spørges til råds i visse tilfælde.

6.4. Indledende møde
Elevkandidaten skal deltage i et besøg på PTG, hvor rammer, program og muligheder gennemgås. Leder / stedfortræder holder personligt møde med kandidaten, for at danne sig et indtryk af, hvorvidt der er muligt at oprette positiv kontakt.  Sagsbehandler, kontaktperson, familie eller andre vigtige personer for kandidaten er velkomne.

Kort efter det indledende møde tages der stilling til, hvorvidt botilbuddet kan tilbyde en plads. Tilbuddet med forslag til uddannelses- og udviklingsplan og muligt pædagogisk forløb samt kontrakt fremsendes til socialforvaltningen senest to dage efter besøget.

6.5. Indslusning
De første to uger afsættes resurser til, at den nye elev kommer ordentligt på plads, f. eks., med indretning af værelse, ev. flytning af møbler, helbredstjek, rådgivning, gennemgang af særlige behov, indkøb af personlige ting, planlægning af undervisning eller anden beskæftigelse etc.

Der kobles en eller flere ”makkere” på i det første stykke tid, således at den nye elev følges med et par af de andre elever, som er med på at vise tilrette, forklare, og sørge for, at den nye elev føler sig godt tilpas.

I den indledende fase afdækkes umiddelbare problemer, og undervisningsforløb og pædagogik må tilpasses ofte, indtil lærerne har pejlet sig ind på, hvad der er brug for.

6.6. Bearbejdning og stabilisering
Disse forhold er belyst bl.a. i afsnit 3 om pædagogisk tilgang, men gentages kort i det følgende:

Inddragelse af den unge i beslutninger og ansvar
Der tages udgangspunkt i, at eleverne er unge voksne, med ansvar for eget liv og udvikling. Der tages udgangspunkt i den af kommunen udarbejdede handlingsplan, og den uddannelses- og udviklingsplan, som eleven har lagt i samråd med lærerne. Elevens individuelle mål evalueres løbende og revideres ved behov. 

Rammerne er ikke til diskussion – alt andet kan vi tale om og lave aftaler om.

Inddragelse af familie og socialt netværk
Det er op til den enkelte elev at afgøre, hvor meget kontakt han / hun ønsker at have med familie. Hvis eleven ønsker det, indleder vi et samarbejde med familie eller andre personer, som er vigtige for eleven. Der støttes op om at bevare gode relationer til familie og socialt netværk i øvrigt. Besøgende er velkomne, og som regel kan de også overnatte.

Centrale virkemidler i den socialpædagogiske indsats, sammenfatning:

 Opbygning af bærende relationer mellem elever og lærere. Godt kammeratskab opbygges med hjælp af mange fælles oplevelser, kontant konfliktløsning og respekt for den enkelte.

 Integration er en proces, hvor de implicerede parter lærer noget af hinanden og opbygger et fællesskab i gennem den forandringsproces, de sammen gennemgår.

 Eleverne i centrum for egen læring – med så stort ansvar som muligt.

 Eleverne tages alvorligt. Vi kommer overens om, hvordan tingene skal forløbe / løses, og laver aftaler – også når vi ikke er helt overens.

 Lærere er ”autentiske” - personer med en afklaret professionel intention, som de har deres værdier og personligheder med i, og som de kan realisere i arbejdet med eleverne. De ved, at de kan lykkes med deres arbejde, og det giver overskud og sikkerhed.

 En forudsigelig hverdag. Mad til tiden. Matematik på onsdag. Bytur på fredag…

 Vide, men trygge rammer i et rummeligt og internationalt miljø med mange muligheder for kontakt med mange forskellige slags unge og voksne.

 Mange gode højdepunkter i årsprogrammet at se frem til: sportsstævner, koncerter, studierejser, ballonture, byggeweekender, teaterstævner…

 Horisontudvidelse. Ud i verden – opdag dens muligheder og derigennem dine egne.

6.7. Samarbejde med sagsbehandler og øvrige professionelle
Uddannelses- og udviklingsplan med mål for faglig, personlig og social udvikling sendes indenfor den første måned. Efter tre måneder udarbejdes den første rapport, derefter sendes rapporter hver 6. måned. Nyhedsbreve, billedsider og produkter efter rejser osv. sendes også til sagsbehandlere og andre professionelle.

Botilbudet søger at oprette en god og ukompliceret kontakt til sagsbehandlerne, gerne per telefon eller e-mail.

6.8. Faglig udvikling
Der holdes et dagligt personalemøde, hvor dagens opgaver gennemgås, og forhold omkring enkelte elever eller grupper af elever diskuteres, og pædagogisk retning / tiltag aftales. Leder og stedfortræder holder daglige møder med enkelte lærere vedr. enkelte elevers udvikling.

Hver 14. dag afholdes møde om planlægning af programpunkter 3 måneder frem / justeringer af nuværende programmer / ev. nye tiltag.

Lærerne modtager supervision og deltager i kurser om pædagogik, psykologi, ernæring, faglig nyudvikling. Der holdes medarbejderudviklingssamtaler med alle medarbejdere.

Elever og pædagogik diskuteres med tilsynsførende på tilsynsmøderne og tillige på bestyrelsesmøder. 

6.9. Feedback / evaluering
Eleverne giver feedback jævnligt – til fællesmøde en gang om måneden, ved personlige møder omkring justering af uddannelses- og udviklingsplaner og ved afslutning / evaluering af skoleåret.

Sagsbehandlerne opfordres til at give feedback ved opfølgningsmøderne.

6.10. Udslusning
Udslusningsforløb aftales og sættes i værk, når den enkelte elev udtrykker, at han / hun føler sig klar (som regel efter 2 – 3 års forløb på PTG), og når det efter en faglig vurdering skønnes, at eleven er i stand til at kunne klare sig selv med forskellige støtteordninger.

Der er mulighed for at få en udslusningsbolig på Tvind, eller i Ulfborg / Holstebro således at den unges sociale netværk kan bibeholdes.

De enkelte udslusningsforløb planlægges og aftales med de implicerede parter: eleven selv, socialforvaltning, kontaktpersoner, osv. Som regel betyder udslusning et boligskift, øget ansvar for egne forhold i dagligdagen og krav om at kunne passe uddannelse / job / anden beskæftigelse selvstændigt.

6.11. Afslutning
Elever, som holder op, bliver fejret på forskellig vis – hvis det er ved skoleårets afslutning, bliver der typisk holdt taler, overrakt diplomer, eksamensbeviser og gaver. En fin middag eller et særligt arrangement sammen med udvalgte lærere / elever / andre venner kan også gøre det.

Der lægges vægt på, at alt det praktiske bliver ordnet på bedste vis, alle ting pakket ned, lånte ting afleveres, og at er ingen uafklarede spørgsmål omkring værdigenstande, penge eller andet.  PTG kan hjælpe med flytning og etablering på nyt sted. Hvis den unge flytter ud for sig selv, hjælpes med indretning, køleskabet fyldes op mm. 

6.12. Opfølgning
PTG har udviklet eget tilbud om opfølgning i forlængelse af det ordinære ophold og kan tilbyde at yde støtte i form af en kontaktperson i en periode efter opholdets ophør, hvis socialforvaltningen ønsker det. Vi holder gerne møde med studievejledere / psykologer / nye sagsbehandlere eller andre professionelle, som har med vores tidligere elev at gøre for at ”give stafetten videre”.

Der holdes altid ”en dør på klem” til PTG / Tvind, og hvis den tidligere elev ønsker det, holdes kontakten - telefonisk, pr. e-mail eller sms. Den tidligere elev bliver inviteret til de store stævner: Nytårskoncert, Sommerteater, ”OL” på Tvind. Og til ”Gammel Elev” weekend osv.  Vi opfordrer også eleverne til at holde kontakten med hinanden, og vi har erfaret, at dette fungerer meget fint. Forhenværende elever er også velkomne at komme forbi, når det passer for dem.