Det er svært at sige hvad jeg helt præcist lærte på PTG, for der er så mange små og store ting. Men vigtigst af alt var nok dette: at jeg voksede. Jeg blev til et mere rummeligt og selvstændigt men-neske på PTG. Jeg havde gået i folkeskole det meste af mit liv, og havde haft et forholdsvis sorgløst og let liv. At komme til et sted med så

mange forskellige mennesker, fra alverdens bag-grunde, og med helt forskellige ting at kæmpe med i livet, gav mig mulighed for at udvikle en rumme-lighed. Jeg lærte at acceptere andre for dem de er, og jeg fandt ud af at man kan lære noget af alle, og at man ikke dør af at give lidt af sig selv. Jeg ud-viklede en evne til at kunne enes med de fleste, og give plads til dem, uanset om de var meget forskel-lige fra mig selv.

For at finde ud af om dette kun gjaldt mig, eller om andre havde lignede erfaringer, kontaktede jeg nog-le af de venner som jeg havde lært at kende på PTG, og som nu er i gang med alt muligt forskel-ligt. Jeg bad dem om at skrive lidt om hvad de have lært på PTG.

Mirjam fra Østrig er efter sit år på PTG under uddannelse til børnehavepædagog. På mit spørgsmål om hvad hun havde lært på PTG sva-rede hun: "Jeg kunne nævne alle de åbenlyse ting at snakke dansk, forbedrede mit engelsk, at lave mad til 100 mennesker, at arrangere store begivenheder, aftenprogrammer, at rejse, at væ-re aktiv men jeg synes at de personlige foran-dringer jeg undergik på PTG, er meget vigtigere. F.eks. lærte jeg at glemme mine fordomme, og leve et mere fordomsfrit liv på ethvert område mod andre mennesker, andre kulturer, religioner eller måder at gøre tingene på.

Min tolerancetærskel blev hævet en hel del og jeg opdagede mange af mine styrker og svaghe-der. På PTG lærte jeg selvfølgelig matematik, engelsk og biologi, men det er alt det andet jeg ikke ville have fået med andre steder de erfa-ringer der gør en ældre og klogere. PTG er ikke en normal skole, det er en skole for livet".

Nicholas som i dag studerer management og teknik på et universiteter i Heide i Nordtysk-land, sagde:

"Jeg startede på Tvind da jeg var 14 år. Selvom det var et stort skridt for mig dengang, var det faktisk slet ikke så svært at komme ind i det nye miljø. Efter et år var det meningen at jeg skulle tilbage til Tyskland for at fortsætte på et gymna-sium der, men 5 år senere på Tvind holdt jeg mit HF afgangsbevis i hånden.

Hvis jeg skulle vælge en gang til, så ville jeg gøre det igen. På Tvind kunne jeg være mig selv og tage uddannelsen i mit eget tempo. Samtidig fik jeg mange sociale evner, da jeg boede sammen med 20 andre unge på mere eller mindre samme alder, som hver i sær havde deres problemer. Det har også været utrolig godt for mig at for-bedre mit engelsk så meget og ved siden af lærte jeg selvfølgelig dansk.

Alle de rejser og praktiske erfaringer jeg har samlet på Tvind har hjulpet mig utrolig meget, både mig som person, og når det gælder mine studier ved universitetet og ved jobsamtaler. Det at være fleksibel, ansvarlig og pålidelig har jeg lært på Tvind og det er et stort plus i nutidens arbejdsmiljø har jeg fundet ud af."

Mette studerer IB (International Baccalaureat) i Struer. Hun tog sin 10. klasse på PTG, men havde det bedst med at studere på engelsk, da hun er opvokset i Zimbabwe, og valgte derfor at tage en mere international uddannelse end HF, så derfor er hun i dag i gang med en Inter-national Baccalaureat. Hun siger:

"Jeg synes at jeg blev en mere social og aktiv person på PTG. Vi stod selv for meget af vores program, og det krævede at jeg deltog aktivt for at få tingene til at blive til noget. På den måde lærte jeg at tage initiativ og at tage ansvar for tingene. Fordi at der skete mange ting arran-gementer, projekter, studier, det sociale lærte jeg at planlægge og organisere min dag, så jeg kunne nå de mål jeg satte mig. Og sidst men ikke mindst lærte jeg at tænke på andre end mig selv på PTG. Vi boede mange sammen, og nogle havde brug for mere støtte end andre, og det krævede at vi var gode ved hinanden og hjalp hinanden når der var brug for det."

Det sidste kan jeg også tilslutte mig 100%. Man mister noget af sin egoisme på PTG. Man bor 20 unge sammen, og ser hinandens kampe, sej-re og nederlag hver dag. Man kan ikke lade væ-re med at blive berørt at andres liv, og på den måde lære at se ud over sin egen lille verden og tage ansvar for ikke bare hvordan man påvirker andre, men også for hvordan man kan bruge sine resurser til at lette hverdagen for nogen der har det sværere end en selv. Man finder ud af at det ikke går skår af en selv, bare fordi man hjælper andre, og hvad solidaritet egentlig bety-der.

Det jeg elskede mest ved PTG var nok at der var plads til alle. For hvad der var en udfor-dring for mig, var det måske ikke for andre. Og hvad der var let for mig, var måske svært for andre. Og på PTG er der plads til alle slags sej-re uanset om det var at lære at begå sig soci-alt, eller at tage en HF, eller at turde sige fra.

Jeg spurgte også nogle af lærerne om deres erfa-ringer med hvad eleverne får ud af et ophold på skolen. Benny Jørgensen som har været med lige siden starten i 1999 siger:

"Det de unge lærer på PTG, udover det faglige, er personlige kvaliteter og egenskaber de vil kun-ne bruge hele livet. Ikke bare personligt, men også i f.eks. fremtidig uddannelse og arbejde. At kunne tage ansvar, være selvstændig, være hjælpsom, kunne samarbejde og vise andre mennesker respekt, uanset hvem der er, er afgø-rende kvaliteter for et godt liv. Og på PTG lærer de det for alvor, på egen krop. Det er ikke bare et ‖interessant diskussionsemne‖ i religionsti-men. Ved at være en aktiv del af det åbne, tole-rante og konfliktløsende ungdomsmiljø på PTG, bliver eleverne gennemgalvaniserede med hu-manisme. Ikke alle får det lært selvfølgeligmen alle får en ordentlig dosis af det, og det gør helt sikkert indtryk på dem."

Han fortsætter: "Det jeg ser på PTG, er at ele-verne bliver meget mere selvstændige, og begyn-der at tage stilling til tingene. Mange unge i dag tager alt for lidt stilling, både i deres eget liv og til verden. Hvem vil jeg være? For mig selv og for andre? Hvor vil jeg ende? Hvad synes jeg er i orden/ikke i orden? Og: Hvad kan vi gøre ved det?"

På PTG bliver man udfordret ved at blive stillet i alle mulige situationer, der tvinger en til at tage stilling til tingene i dagligdagen med andre un-ge der ikke ligner en selv, på rejser til fjerne lan-de med anderledes skikke og i studierne der kræ-ver at man "tager sig selv i nakken". Der er tra-dition for tænke selv, og tager ansvar for det man gerne vil på PTG. Ikke alle er lige gode til det når de kommer, men det er også i orden. Det er ganske almindeligt at de nye elever "ligger på baghjul" i det første år på PTG, og måske ikke tager så meget ansvar eller initiativ. Men det kommer. Det er altid sjovt at se at når vi starter et nyt skoleår, og de ældste og mest ansvarlige elever er rejst, så kommer den nye generation frem og påtager sig masser af ansvar. De tænker "Nå - men så må det være min tur…" og såkører de ellers derud ad. Vi har set de mest generte piger udvikler sig til rigtige ledertyper.

Olaf Groot, som er en af læerne siger: "Jeg tror at det vigtigste man få fra PTG, er at man ikke er alene i verden. Man læer at samarbejde, dis-kutere og tage beslutninger i samrå med andre. Der læges væt påintegration og forskellighed eller diversitet og at der skal væe plads til alle, uanset tro, alder, ens forudsæninger, holdninger eller kø. Det er endda OK at kvaje sig, det fle-ste konflikter kan løes, og sågå livet videre. Man bliver ikke støt ud af den grund. Det er der mange unge som har brug for at opdage."

Til sidst spurgte jeg nogle af dem der stå midt i det, midt i deres uddannelse påPTG, hvad de mener om det hele.

"Jeg synes PTG er et godt og rummeligt sted med mulighed for at læe noget nyt hver dag. For mig er det et hjem, der er altid nogen at snakke med. Man få mulighed for at udvikle sig i et godt miljø og få en bedre forstålse for sig selv og andre. Bedst af alt, der er plads til alle, uanset baggrund" siger Tanja.

Michael, som er her på 2. år siger: " på PTG er der plads til alle, og der er mulighed for at lave individuelle ting, båe interesser og fritid. Jeg kan godt lide at der er meget stor frihed"

"Jeg elsker at være her. Alle accepterer som sagt alle og det er skøt og frit. Selvom man ikke rig-tigt læger mæke til det, ædrer man sig meget og læer mange ting ret hurtigt" siger Rikke.

"PTG er et sted hvor man læe sig selv bedre at kende" mener Anna. Hun har væet påAxis of Friends holdet i å. ―Den føste udfordring pårejsen til Iran var at overvinde skræken for at rejse til et ukendt land, og senere at blive ved med at gåfremad, fordi jeg har en tendens til at give op hurtigt. Jeg læte meget om mig selv, og at jeg har talent og interesse for at organisere. Jeg fandt ud af at jeg er god til at beholde et god overblik over hektiske situationer, og at jeg kan beholde fatningen uden at blive distraheret af omgivelserne. Det gik meget bedre end jeg havde forventet"