Anna Hoas, april 2002
Indhold
Problemformulering
Botswana har verdens højeste
smitteprocent af HIV. 36% af den voksne befolkning lever med HIV/AIDS. I
de næste 20 år vil mindst 540.000 botswanere dø af AIDS. 300.00 er
allerede smittet, og man kan ikke nå at forhindre at andre 240.00 bliver
smittet, selv med en intensiv indsats for at standse epidemien, ifølge
USAIDS.
En tredjedel af den nuværende
befolkning i Botswana vil altså dø af AIDS. De fleste af dem vil være
unge, uddannede, erhvervsaktive mennesker. Ifølge USAIDS
befolkningsprognoser vil Botswana allerede i 2003 have en negativ
befolkningstilvækst pga. AIDS. Det er første gang i verdenshistorien at
AIDS er ansvarlig for en regelret decimering af et lands samlede
befolkningstal.
Ifølge UNAIDS vil
konsekvenserne for Botswanas økonomiske udvikling være katastrofale.
Selv om Botswana har den højeste BNP per capita i hele Afrika, vil følgevirkningerne
af AIDS i de 10 næste år betyde en reduktion af BNP med mindst 20%. De
fattigste familier vil blive hårdest ramt.
Botswanas regering har
sat meget ind på at bekæmpe AIDS epidemien. Siden 1997 har den arbejdet
systematisk med spørgsmålet, og er det land i Afrika der har opstillet
det mest gennemgribende program for hvordan epidemien kan bringes under
kontrol. I Botswanas ”Vision 2016” manifest opstilles et ambitiøst mål:
”I år 2016 vil spredningen af HIV, der fører til AIDS, være stoppet,
således at der ingen nye HIV tilfælde er det år.”
Jeg vil i denne rapport
redegøre for hvilken indvirkning HIV/AIDS har haft på det botswanske
samfund. Jeg vil tillige prøve at besvare følgende spørgsmål:
Vil Botswana få bugt med HIV/AIDS epidemien? Er målet med at opnå en
AIDS-fri generation i år 2016 realistisk?
Emnets relevans
Flere lande i det sydlige
Afrika står i Botswanas situation når det gælder HIV/AIDS. Zambia, Swaziland,
Sydafrika, Zimbabwe og Lesotho er alle kandidater til at overtage førstepladsen
på verdensranglisten over lande med den højeste HIV/AIDS prævalens.
Andre lande, fx flere lande i Vestafrika har langt lavere smitteprocenter,
omkring de 2%, men er tikkende bomber, da HIV raten hurtigt kan skyde i
vejret på få år.
Den politiske ledelse i
disse lande tackler problemet meget forskelligt. Nogle har valgt at
ignorere advarslerne. Indsatsen mod epidemien er mange steder sporadisk af
forskellige årsager: politisk uvilje, økonomiske problemer eller
kulturelle og religiøse forhindringer. Derfor kan man kan forudse at
mange lande vil stå med meget omfattende HIV/AIDS relaterede problemer i
de næste mange år.
Derfor er det meget
interessant at følge udviklingen i Botswana. Hvis Botswana lykkes med at
få epidemien under kontrol, kan andre afrikanske lande – når de og
resten af verden er parate – måske bruge Botswanas model. Der vil være
brug for erfaringer og ekspertise. Og penge.
Om arbejdsmetoder og rapportens
disposition
Min interesse for
Botswanas HIV/AIDS situation startede med empirien: En studierejse til
landet hvor jeg tilbragte to uger i landsbyen Bobonong i det østlige
Botswana. Her fik jeg et indblik i de almindelige botswaneres levevilkår
og havde mulighed for at følge mennesker der arbejder med at få styr på
AIDS epidemien på forskellig vis.
Derefter har jeg fundet
relevante rapporter og artikler på internettet. De fleste rapporter og
artikler er fra år 2000 og 2001. Jeg har prøvet at være kritisk ved mit
valg af kilder, og har sammenholdt det jeg har læst, med det jeg selv har
iagttaget og fået at vide af forskellige mennesker i selve Botswana.
Jeg forudsætter at læseren
har grundlæggende viden om HIV/AIDS, og kommer derfor ikke ind på
sygdommens historie eller biologiske aspekter af den.
I rapportens baggrundsdel
gennemgås Botswanas historie meget kort, og derefter landets økonomiske
udvikling - som er usædvanlig efter afrikanske forhold. Derefter
beskrives HIV/AIDS udbredelse i verden generelt, og i Botswana specielt.
I næste afdeling redegøres
for hvorfor HIV/AIDS epidemien er så omfattende i Botswana, og hvilke
konsekvenser den har haft for det botswanske samfund. På denne
baggrund redegøres der så for regeringens politik for hvordan
HIV/AIDS problemerne skal gribes an, hvem der har ansvaret for dens
implementering, hvordan den finansieres, hvordan implementeringen er gået
indtil videre og til sidst kommer en gennemgang af hvilke indikatorer der
er på at planen kan gennemføres med et positivt resultat.
I konklusionen besvares
spørgsmålene:
Vil Botswana få bugt
med HIV/AIDS epidemien?
Er målet med at opnå
en AIDS-fri generation i år 2016 realistisk?
Mma
Simola, leder af Bobonong Home Based Care.
Baggrund
Botswanas
geografi og historie superkort
Botswana er et land på
størrelse med Frankrig. Det ligger nord for Sydafrika. Dets øvrige
naboer er: Namibia til vest, Zimbabwe til nordøst, og Zambia til nord.
Botswana kan opdeles i 3
store områder:
- Kalahari
- en steppeagtig ørken,
i den centrale og sydvestlige del af landet, hvor græsning for kvæghjorder
kun er mulig i visse dele af året.
- Okawangodelatet
- en floddal i nordvest, hvor der er muligheder for at dyrke landbrug;
- En
landtange langs den østlige grænse, gennemskåret af jernbaner og
veje.
Her bor hovedparten af befolkningen. De fleste mennesker her tilhører
Tswanafolket (der udgør 90% af befolkningen).
Botswanerne har
traditionelt været kvægavlere, men man har påbegyndt udvinding af
landets mineralforekomster: mangan, kobber, nikkel og, frem for alt,
diamanter.
Botswana har aldrig været
en koloni. Da boerne (afrikaanerne) fra Sydafrika begyndte at presse på
sydfra i 1930erne, rejste tre af de mægtigste tswanahøvdinge til England
for at bede om beskyttelse. Det fik de, fordi briterne ikke havde
interesse i at afrikaanerne i Transvaal ragede for meget til sig – eller
at de slog sig sammen med tyskerne i Tysk Sydvestafrika (Namibia).
Bechuanaland, som navnet var dengang,
blev således et britisk protektorat, men i praksis dominerede
afrikaanerne landet økonomisk.
Den
økonomiske udvikling efter uafhængigheden i 1966
I september 1966 opnåede
Botswana selvstændighed. Et år efter, i 1967, opdagedes væsentlige
diamantforekomster ved Orapa, cirka midt i landet. Det blev startskuddet
til Botswana økonomiske vækstperiode. Sydafrikanske selskaber har drevet
minedriften, men Botswanas statskasse har tjent mange penge på
diamanterne.
Staten i Botswana har
satset mange af disse penge på at forbedre vejene, bygge skoler og
klinikker og sørge for rent vand i alle landsbyer. Det er gratis at gå i
skole, og sundhedspleje koster heller ikke noget. Der er styr på
lokaladministration, politivæsen, postvæsen og den slags. Den økonomiske
vækst har fået mange konkrete resultater:
- Antallet
af fattige faldt fra 59% i 1986 til 47% i 1994.
- Reel
per capita indtægt steg fra 300 US dollars til 3300 US dollars i
1999.
- Antallet
af børn der gik i skole (primary level) steg fra 50% i 1966 til 97% i
1999.
- Andelen
af voksne der kunne læse steg fra 41% i 1970 til 79% i 1999.
- Børnedødeligheden
for børn under 5 år faldt fra 151 promille af de nyfødte til 56
promille i 1991.
- Fejlernæring
af børn under 5 år faldt fra 25% I 1978 til 13% i 1996.
(Botswana Human
Development Report 2000)
Selv om denne udvikling
naturligvis har betydet et stort skridt fremad for alle botswanere, så
har den økonomiske vækst reelt kun kommet ca. halvdelen af befolkningen
til gode. Arbejdsløsheden er stadigvæk stor, og kun 21% af den voksne
befolkning har fast arbejde. (2000)
Grundet den politiske
stabilitet i landet modtog Botswana meget ulandshjælp op i gennem
’70erne og ’80erne. Det er slut med det nu, eftersom Botswana i
begyndelsen af ’90erne opnåede status som (lavere) middel-indkomst
land.
Transparency
International har vurderet Botswana til at være det mindst korrupte land
blandt de afrikanske lande syd for Sahara. Det betyder meget bl.a. for
udenlandske investorer.
Fakta
om HIV/AIDS epidemiens omfang på verdensplan
Det er nu tyve år side
de første kliniske beviser på ”acquired immunodeficiency syndrome”
rapporteredes. AIDS er blevet den mest ødelæggende sygdom menneskeheden
nogensinde har stået overfor.
- Siden
epidemiens start er 60 millioner mennesker smittet med HIV.
- HIV/AIDS
er nu den hyppigste dødsårsag i de afrikanske lande syd for Sahara.
- UNAIDS
anslår at 40 millioner mennesker levede med HIV i slutningen af 2001.
Cirka en tredjedel af disse er unge mennesker mellem 15 og 24 år. De
fleste af dem aner ikke at de er smittet.
- Alene
i 2001 døde ca. 3 millioner personer som følge af AIDS, heriblandt
½ million børn under 15 år.
- Epidemien
har udviklet sig med langt større hast end forventet. I dag er der
ca. 50% flere der lever med HIV/AIDS, end estimeret af WHO i 1991.
- Hårdest
ramt er de afrikanske lande syd for Sahara, hvor mere end 28 millioner
mennesker er HIV positive. I flere af disse lande menes 20 - 25 % af
befolkningen som helhed, og op mod 40 % af de gravide kvinder, at være
smittet.
- AIDS
har i mange ulande lande medført et fald i forventet gennemsnitlig
levealder og modvirker dermed resultaterne af mange års
internationalt udviklingssamarbejde og begyndende økonomisk vækst.
- Massedøden
af unge voksne mennesker i Afrika forårsager skarer på millioner af
forældreløse børn. I 2010 forventes det i Afrika at være 40
millioner forældreløse. Selv om Afrikas storfamiliesamfund er meget
velfungerende og parate til at tage sig af de forældreløse, så vil
den økonomiske virkelighed gøre det umuligt for de eksisterende
familiestrukturer at absorbere alle disse forældreløse børn.
Gennemgang af den nuværende situation
i Botswana
Fakta
om AIDS epidemien i Botswana
- Det
første AIDS tilfælde i Botswana rapporteredes i 1985. Epidemien har
haft en hurtig spredning, og i dag regner man med at 36% af den
seksuelt aktive befolkning er smittet med HIV.
- Der
er p.t. ca. 300.000 HIV positive mennesker i Botswana. Kun 2% af dem
er klar over, at de er HIV positive.
- Undersøgelser
foretaget ved fødeklinikker (s.k. Sentinel Surveillance Surveys) i 8
byer siden 1992, viser en fordobling af HIV positive gravide kvinder i
perioden 1992 – 1999. 36% af de gravide kvinder var HIV positive.
- Man
regner med at hver 8. baby bliver født HIV positiv, og vil dø
indenfor de to første leveår.
- I
2010 vil 20% af alle børn i Botswana være moderløse.
- Den
forventede levealder i et Botswana uden AIDS ville være 71 år
i år 2010. Den var 66 år i 1995. Hvis der ikke bliver sat
en stopper for AIDS, vil den falde til 29 år.
- 85
mennesker smittes hver dag med HIV i Botswana.
- 36%
af de AIDS ramte dør af tuberkulose. Tuberkulose er således den
hyppigste dødsårsag for mennesker med AIDS. Man regner med at
antallet TB tilfælde vil fordobles i de næste decennium.
(kilder:
UNAIDS, Botswana Human Development Report 2000, UN Census Bureau)
Hvad
er årsagerne til at så mange har HIV/AIDS i Botswana?
I de første 10 år af epidemien var indsatsen imod epidemien
utilstrækkelig. I de første år begrænsedes indsatsen til screening af
donorblod. Senere bestod indsatsen af halvhjertede og sporadiske
oplysningskampagner i skoler og på arbejdspladser. Der skete alt for lidt
alt for sent.
De største gruppe HIV
positive i Botswana (og de andre afrikanske lande) består af
heteroseksuelle kvinder, i modsætning til i USA og Vesteuropa hvor de
fleste HIV positive kommer fra andre risikogrupper, nemlig homoseksuelle mænd,
prostituerede og intravenøse narkomaner. Mønstret for hvordan HIV/AIDS
spredes i et land som Botswana er altså anderledes end i fx Europa.
Uden en hurtig og kontant
respons på den spirende epidemi, har HIV/AIDS fået mere eller mindre
frit spil i Botswana. UNDP har i Botswana Human Development Report 2000
gjort rede for hovedårsagerne for den store HIV smitteprocent i Botswana.
Deres analyse er som følger:
1.
Generationsoverskridende sex
I Botswana eksisterer et udbredt ”sugar daddy” syndrom, hvor ældre
mænd har sex med meget yngre
piger. I udbytte får pigerne økonomiske goder: mad, tøj, ture i bilen,
måske penge, mm. Mange piger føler sig nødsaget til at have en ”sugar
daddy” for at kunne overleve, fordi de ikke har andre
indkomstmuligheder. I mange tilfælde har de måske en flok søskende de
skal brødføde.
Generationsoverskridende sex er en betydningsfuld faktor i spredning af
HIV til de yngre generationer. Pigerne har ubeskyttet sex med ældre mænd,
som i højere grad er smittede med HIV, end drenge på deres egen alder.
Derefter spreder pigerne viruset til drenge på deres egen alder.
2.
Mor til barn smitte (MTCT – Mother to Child Transmission)
Hvert år smittes mellem 7000 – 9000 babyer med HIV af deres mødre
under graviditeten, under fødslen, eller gennem amning.
3.
Ulighed mellem kønnene
Flere kvinder end mænd er HIV positive i Botswana. Det hænger bl.a.
sammen med at kvinderne ikke har sammen muligheder som mænd på
arbejdsmarkedet og generelt er fattigere. Et andet aspekt er at mange mænd
i Botswana ser det som deres ret at dominere kvinder. Vold mod kvinder og
voldtægt er ikke usædvanligt. En tredje forklaring er, at kvinder
lettere bliver inficerede, pga. biologiske årsager.
4.
Den mobile befolkning
Traditionelt har botswanerne flyttet ofte. De har haft tre bopæle: et
hus i landsbyen, et hus ved ”the lands” hvor man kunne dyrke sorghum
og majs i regntiden, og ”the cattleposts” hvor de passede kvæg i
bestemte perioder.
Den økonomiske udvikling i Botswana har også medført at i sær mændene
har flyttet meget – mellem deres familie i landsbyen, og deres arbejde
ved en mine, vejarbejde eller regeringsbyggeri af anden art. Det er en
udbredt praksis at have kone
og familie det ene sted, og en (yngre) kæreste det andet sted, som manden
så pendler imellem.
I de sidste 30 år er infrastrukturen i Botswana blevet voldsomt udbygget,
og det betyder også at det er lettere at rejse. Mange mennesker arbejder
også i transportindustrien og har mange seksuelle partnere.
5.
Fattigdom
Selv om Botswana har gennemgået en forvandling på mange områder
siden dets uafhængighed, så lever til stadighed hver anden botswaner i
fattigdom. De fleste fattige bor på landet uden moderniteter såsom
elektricitet. Med fattigdommen følger dårlig uddannelse, uvidenhed,
arbejdsløshed – og spiralen fortsætter med alkoholmisbrug, håbløshed,
sex med mange forskellige partnere, og måske prostitution.
6.
Tavshed og benægtelse
Der er stadigvæk et stort stigma omkring det at lade sig teste for
HIV. Det betragtes som meget skamfuldt at have AIDS. Det er absolut ikke
noget man taler om. Mange unge mennesker vælger at begå selvmord hvis de
finder ud af at de er HIV positive. Denne massive benægtelse af problemet
og mangel på åbenhed er måske den afgørende forklaring på hvorfor så
mange botswanere er blevet smittet.
Socioøkonomiske
konsekvenser af epidemien
”HIV/AIDS
epidemien vil ikke have katastrofale konsekvenser for Botswanas økonomi.
Det betyder ikke, at epidemien er gavnlig for landets økonomi. Det er den
overhovedet ikke. Alligevel ser det ud til at landets økonomi vil være
sund, selv om mange af landets voksne ikke er sunde.”
IIASA bygger denne påstand
på empiriske observationer og en økonomisk model, tilpasset de særlige
omstændigheder Botswana er i. Disse data er så kørt igennem en
computer. Der er arbejdet med 6 scenarier – fra et ”worse case
scenario” til et utopisk optimistisk scenario hvor man finder en vaccine
i morgen. IIASA bruger "scenario nummer 4" som udgangspunkt for
deres konklusioner, det er den model de mener er mest sandsynlig. I dette
scenario implementer regeringen en massiv informationskampagne, således
at folk faktisk forandrer deres sexvaner til det bedre.
Nogle af IIASAs
konklusioner er som følger:
-
Hvis der sker væsentlige positive forandringer indenfor folks
sexvaner (scenario 4), vil befolkningstallet være cirka det samme om 20
år, som det er i dag. Hvis intet sker indenfor HIV/AIDS bekæmpelse, vil
befolkningstallet falde. Hvis der på mirakuløs vis udvikles en vaccine
der kan tages i brug i morgen, vil befolkningstallet stige med 20% i år
2021
-
I mange år er der blevet satset på skoler og uddannelse i
Botswana. Det vil give pote i de nærmeste år – flere mennesker end
nogensinde vil have en videregående uddannelse, selv om HIV/ADIS
epidemien gør sit for at modvirke denne tendens. Denne
”uddannelsesrevolution” vil have stor betydning for Botswanas
fortsatte økonomiske udvikling.
-
Den økonomiske vækst har i gennemsnit været omkring 5,5 % per år
i de sidste decennium. Hvis scenario 4 bliver til noget, så vil vækstraten
falde en smule op til år 2021, men der vil slet ikke være tale om en økonomisk katastrofe.
-
'Prisen på HIV medicin
(anti-retroviral terapi) falder hastigt. Det
vil være økonomisk mulig for Botswana at få råd til medicin til dem
der har brug for det. I 2011 ville det koste mellem 1,4% og 2,5%
af statsbudgettet, eller mellem 9% og 16% af det statslige
overskud.
-
I de næste 20 år vil arbejdsløsheden forsvinde. Der vil være
mangel på ufaglært arbejdskraft.
Ifølge IIASA ser det
altså ud til at indbyggertallet i Botswana vil være det samme om tyve år
som i dag – selv om befolkningssammensætningen vil være anderledes:
Der vil være mange gamle, mange forældreløse børn, og en veluddannet
erhvervsaktiv voksengruppe, der fortrinsvis vil bo i byerne.
IIASAs analyser er af
en rent økonomisk karakter. Her tages der ikke hensyn til "bløde"
faktorer som måske også har indvirkning på Botswanas udvikling:
Menneskernes sorg, afmagtsfølelse, skam, og psykiske trauma. Hvordan
disse faktorer påvirker samfundsudviklingen kan vi kun gisne om.
Regeringens nye HIV/AIDS politik
Det er først i det nye århundrede at
regeringen har grebet fat om problemet på
en analyserende og gennemgribende måde. Et vigtigt nyt aspekt er
kommet med i planlægningen: I stedet for at se HIV/AIDS som primært et
sundhedsproblem, erkendes nu at epidemien har dybtgående sociale, økonomiske
og kulturelle dimensioner som der skal tages højde for. Slutmålet er at:
"I år 2016 vil spredningen af HIV, der fører til AIDS, være
stoppet, således at der ingen nye HIV tilfælde er det år.”
Hvad går "Aids-fri
generation" planen ud på?
I al sin enkelhed består
planen af tre dele der kan puttes ind under rubrikkerne forebyggelse,
behandling og udvikling.
1. Forebyggelse - sådan at smitten ikke spredes.
Her er målet at de 80% af befolkningen der ikke er smittede skal
holdes fri fra HIV.
Det er i særlig grad de yngre generationer der skal beskyttes. Alle
der er født HIV negative, vil forblive negative indtil de er gamle nok
til at have sex med en HIV positiv person (eller de på anden vis får
inficeret blod ind i kroppen). Derfor er det vigtigt at især pigerne
holder sig fra sex med ældre mænd (suger daddy syndromet).
Der skal en slags social
revolution til. Samfundet må begynde at fordømme sex mellem voksne mænd
og purunge piger. Skolerne skal give ordentlig seksualundervisning, der
også diskuterer holdninger - ikke kun biologi - og giver pigerne større
selvværd og mod til at beskytte sig selv. Beskeden
til de unge er: ”No sex before HIV testing, No sex without condom, No
sex outside own cohort (årgang).”
Politiet og det juridiske
system skal gøres klar til at tage sig bedre af børnemishandlingssager
og voldtægtssager. Voldtægtsforbrydere skal findes og straffes, sådan
at samfundet kan få øjnene op for at den slags opførsel er totalt
uacceptabel.
I 2001 er regeringen også
indgået et samarbejde med den internationale udviklingsorganisation
Humana People to People om at starte en folkeoplysningskampagne der har fået
navnet "Total Community Mobilization”. 850 field officers med
ansvar for 2000 indbyggere hver, skal sørge for at alle som én bliver
informeret om sygdommen, dens forebyggelse, om vigtigheden af at kende sin
HIV status og hvilke muligheder man har for at få hjælp via lokale
organisationer, hvis man har brug for det.
2. Behandling - af HIV positive og folk med AIDS i udbrud.
Det er en menneskeret at få den bedste behandling, hvis man er syg.
Botswana har, som det første land i Afrika, sat penge af på budgettet
til at give HIV positive anti-retroviral terapi, men det er ikke lige ud
ad landevejen at gennemføre det. Først og fremmest skal de mennesker der
er HIV positive opdage at de er det. Det kan kun gøres hvis de bliver
testet. Dernæst skal de i gang med en terapi der kræver mange
ressourcer. Patienternes skal tit til kontroller. Medicinen skal tages med
pinlig nøjagtighed for at virke hensigtsmæssigt. Det kræver langt flere
ressourcer end de nuværende klinikker og sygehuse råder over
Og det er dyrt. Det vil koste 24,5 millioner US dollars
for at behandle 19.000 patienter i 2001.
Man har bestemt at gå i gang med at behandle HIV positive
mennesker med TB, babyer, og mødre med ægtefæller ved to hospitaler i
hovedstaden Gaborone – som en forsøgsordning og for at få erfaringer.
Brasilien har gennemført et lignende projekt med stor succes, og Botswana
bruger erfaringerne derfra.
Det er også planen at
Nevirapine skal gives til gravide kvinder under fødselen, den medicin kan
forhindre mor-til-barn smitte med op til 50%.
Home-based Care
programmer som bygger på frivilliges kræfter støttes også. Disse
programmer tager udgangspunkt i lokalsamfundet hvor kvinder organiseres om
at besøge AIDS patienter i deres hjem. De tager sig af praktiske gøremål,
kommer med mad, underviser i pleje af den syge, og yder moralsk støtte
til patientens familie. Home-based Care er med til at forandre
fordomsfulde holdninger til HIV/AIDS.
3. Udvikling – fordi
det hjælper på det hele.
Fattigdommen
skal bekæmpes. Regeringen vil støtte en række mikroprojekter hvor man
opfordrer mennesker til at starte små produktioner for at forbedre deres
situation: Grønsagshaver, ægproduktion, hjemmeproduktion af lædervarer
og den slags.
Dette
vil gøre mennesker i stand til at forbedre deres egen situation, og blive
mere uafhængige af almisser. Der er et slogan der illustrerer regeringens
plan: ”A wealthy nation is a healthy nation. A healthy nation is a wealthy nation”.
Hvad
er regeringens ansvar?
For at vinde krigen mod HIV/AIDS
er det nødvendig at man får hele folket mobiliseret om opgaven, og at
der er en dedikeret politisk ledelse i spidsen. Botswanas regering har påtaget
sig ansvaret for denne ledelse.
I ”Revised Botswana
National Policy on AIDS” fra 1998 er ansvaret fordelt således:
-
Præsidenten har den
politiske ledelse og arbejder med at mobilisere alle de implicerede
parter.
-
Department of Information
and Broadcasting har ansvaret for hensigtsmæssig mediadækning af
HIV/AIDS problematikker og information om sygdommen.
-
Directorate of Public
Service Management har ansvaret for at den offentlige sektor har
fornuftige planer vedr. HIV/AIDS, og at den offentlige administration er
en rollemodel for det øvrige erhvervsliv.
-
Ministry of Health leder
udviklingen og finpudsningen af strategier til forebyggelse og behandling,
og yder støtte til alle dem der skal udføre dem.
-
Ministry of Education skal
sørge for at alle skoler og uddannelsesinstitutioner gennemfører
undervisningsforløb og informationskampagner om HIV/AIDS.
-
Ministy of
Labour, Home
Affairs og Social Welfare har ansvaret for at alle HIV/AIDS ramtes
rettigheder tages hånd om.
-
Ministry of
Finance and Developing Planning skal skaffe de nødvendige
finanser.
-
Ministry of Local
Government har ansvaret for at udarbejde kriterier for hvem der skal
modtage økonomiske støtte fra de lokale myndigheder. De har også
ansvaret for at tage sig af de forældreløse børn.
-
Endelig er der
NACA, National AIDS Co-ordination Agency, der
har opgaven med at koordinere de forskellige dele. De rapporterer også om
hvordan det går, og holder øje med om de mål de forskellige ministerier
og andre organer har ansvaret for, bliver nået.
Det er muligt at
per capita vækstraten ville være endnu højere, havde landet ikke
været plaget af AIDS relaterede problemer. Men – summa summarum er, at
AIDS dødeligheden ikke forhindrede Botswana i at opnå exceptionel
økonomisk vækst.
Botswanas fantastiske
økonomiske vækst i de sidste par skyldes én bestemt ting: diamanter.
En af minerne er
begyndt at give højere afkastning, samtidig med at priserne på diamanter
er steget. Botswana har planer om at åbne endnu en mine, den vil begynde
at producere i 2006. Det kommer til at
klinge i statskassen. Død og diamanter vil
gå hånd og hånd igennem Botswana udvikling i de næste mange år.
Det er Humana People to
People der har ledelsen af projektet der startede i
april 2000, og som nu er implementeret over hele Botswana. Undersøgelser
viser at det arbejde TCM udfører har en positiv effekt: Der er forskel på
menneskers viden om og holdninger til HIV/AIDS i områder hvor TCM er gået
i gang, og i områder hvor der ikke er TCM. ("Assessment
of the TCM programme in Tutume"
BOTUSA)
- I
2001 er 80% af den samlede befolkning HIV negativ. Der er 1,28
millioner mennesker der ikke er smittede endnu. Mere end halvdelen af
disse er under 15 år, og endnu ikke seksuelt aktive. Det er dette
faktum der danner kernen i Botswanas vision: Hvis det kan lykkes at
holde disse unge mennesker HIV negative, så er ”HIV-free generation
2016” indenfor rækkevidde.
- Der
er en stærk politisk vilje til at få kontrol med epidemien og for at
gennemføre et nationalt program. Præsident Mogae prioriterer kampen
mod AIDS højt. Sundheds-ministeren er ligeledes meget udfarende og
dynamisk. Regeringen har en klar analyse af hvad der skal gøres, de
har en gennemarbejdet plan, de har opbakning fra internationalt hold,
og de er parate til at kæmpe for deres lands overlevelse.
- Der
er en organisation tilstede der kan lede slagets gang. Det er National
AIDS Co-ordination Agency der koordinerer et netværk af ministerier,
distriktsadministrationer og private organisationer. NACA er skrappe
til at følge op på de mål og delmål som de forskellige ministerier
osv. har fået til ansvar at nå.
- Den
intensitet hvormed epidemien raser i landet tvinger folk til at få øjnene
op for problemet. Det er snart ikke længere muligt at bortforklare
antallet begravelser af unge mennesker. Derfor er befolkning parat til
at lytte – og til at agere.
- Botswanas
regering har tidligere klaret kriser af samfundstruende karakter (tørke,
hungersnød, alvorlige kvægsygdomme osv.) – og er trænet i
”crisis management".
- Diamanterne.
Botswana’s best
friend. Heldigvis for Botswana kan landet selv finansiere størstedelen
af de tiltag der skal til for at få kontrol med epidemien. De er ikke
100% afhængig af hjælp fra udenlandske donorer.
- Andre
lande har gjort det. Uganda har gennemført en succesfuld HIV/AIDS
kampagne. Det er lykkedes Uganda at få HIV smitteprocenten ned fra
24.5% i 1989 til 13.4% i 1998. Man har satset hårdt på at
”redde” den unge generation, bl.a. med at sprede sikker sex
budskabet i gennem særlige blade henvendt til ungdom, radioprogrammer
med populære DJs osv. President Museveni satte også sin egen person
ind på projektet.
Konklusion
Vil
Botswana få bugt med HIV/AIDS epidemien?
Efter min opfattelse kan
det godt lade sig gøre for Botswana at få bugt med HIV/AIDS epidemien.
Mange afgørende forudsætninger er tilstede: Politisk vilje, en ambitiøs
men absolut gennemtænkt og grundig plan, støtte fra internationale
organisationer - og den nødvendige finansiering.
Det springende punkt
bliver efter min mening hvorvidt befolkningen i Botswana vil lade sig
mobilisere. Det vil koste dem noget: Mod til at se realiteterne i øjnene,
parathed til at gøre op med gamle fordomme og holdninger, og vilje til
forandring. Heldigvis er resultaterne fra den spæde begyndelse af
oplysningskampagnen "Total Community Mobilization" opmuntrende -
de indikerer at befolkningen er parat til det.
Selvfølgelig er der også
nogle overordnede forhold der kan få indvirkning på hvorvidt planen
kommer til at lykkes, men som det er svært at spå om. I flæng kan nævnes:
Diamantpriserne der ikke
må falde. Den politiske stabilitet i området der må opretholdes - men
som ikke kan garanteres med naboer som Sydafrika og Zimbabwe. HIV virusets
beskaffenhed som er uforudsigelig - det er muligt at de terapier vi har i
dag, fx ARV og Nevaripin, ikke vil blive ved med at være effektive, fordi
viruset hele tiden muterer, osv.
Er
målet med at opnå en AIDS-fri generation i år 2016 realistisk?
Målet med at opnå en
AIDS-fri generation i år 2016 er ikke urealistisk. 14 års intensiv
indsats med HIV/AIDS information, medicinsk indsats og fattigdomsbekæmpelse
kan helt sikkert bringe antallet af nye HIV smittede ned på et minimum.
Men ikke en gang i Danmark, der er et veludviklet velfærdssamfund med
masser af ressourcer, er der lykkedes os at holde os helt frie af HIV
smitte. Derfor tror jeg ikke at der i 2016 vil være nul nye HIV smittede.
Men jeg mener at det er realistisk at antallet af nye HIV smittede i
Botswana kommer ned på et niveau, der svarer til f.eks. niveauet i
Danmark.
TCM
Field Officers underholder med sange og skuespil om HIV/AIDS.
Litteratur
”Botswana
Human Development Report 2000: Towards an AIDS-free generation”, UNDP
(United Nations Development Programme)
”How many Batswana will be alive in 2021?”, Article by Profressor Warren C. Sanderson, International Institute for
Applied Systems Analysis, Laxenburg, Austria, from ”The ACP-EU
Courier” no
188, September - October 2001
”The
Economic impact of AIDS in Africa, a review of the literature”,
UNAIDS
Background paper for ADF 2000
”AIDS
Epidemic Update 2001”, UNAIDS
”Epidemiological
Fact Sheets on HIV/AIDS and sexually transmitted diseases: Botswana, 2000
Update (revised)” UNAIDS
”Botswana’s Future –
Modeling Population and Sustainable Development Challenges in the Era of
HIV/AIDS”,
Warren C. Sanderson, Molly E. Hellmuth, and Kenneth M.
Strzepek, International Institute for Applied Systems
Analysis.
”Apocalypse
Now: HIV/AIDS in Africa Exceeds the Experts' Worst Predictions” Joan Stephenson, PhD, JAMA, vol 284, no 5, Aug. 2, 2000.
”The
Economic impact of AIDS in Botswana”, Lori
Bollinger, John Stover, The Policy Project,
September 1999.
"Macroeconomic
Impact Study", Government
of Botswana, 2000.
”Straight
talking about AIDS in Uganda”, Artikel fra The ACP-EU Courier, No 191, marts-april 2002
Internet ressourcer:
http://www.humana.org
- om Total Community Mobilisation I Botswana
http://ubh.tripod.com/bw/bhp2.htm
- Botswana History Pages af prof. Neil Parsons
http://www.allafrica.com
- aktuelle nyheder fra Afrika, fra et afrikansk perspektiv.
ANDET
Studiebesøg
i Bobonong Rural District i Botswana i november 2001. Interviews med:
Gaulape Simola
Leder af Bobirwa Community Home Based Care Programme
Caroline Simola
Field Officer, Total Community Mobilization i Bobonong
Moritsu Bikee
Field Officer, Total Community Mobilization i Bobonong
Alfred Besa
Troop Leader, Total Community Mobilization, Selebi Phikwe
Stellan Bengtsson
HQ, Total Community Mobilization, Gaborone
Lærere
og elever
Bobonong Secondary School
Personale
og børn
House of Hope – en dagistitution for hjemløse børn, Palapye
Top
|
