|
Eksempler på Afrikaopgaver fra vores HF Database: |
Den opdelte befolkning | ||
|
Opgaven er at sætte sig ind i apartheids fra et demografisk perspektiv. Sydafrika har en meget uensartet befolkning hvad angår sprog, religion og kulturel baggrund. De økonomiske samt uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder er meget skævt fordelt. Der er mere end 40 millioner mennesker i "regnbuenationen". Introduktion Ordet «apartheid» blev for alvor taget i brug i 1948,
da det sammenfattede det program, som Nationalistpartiet sejrrigt gik til
valg på. Apartheidsystemets oprindelse må imidlertid søges helt tilbage
i de første hollandske bosætninger i midten af 1600-tallet, med
udryddelsen af lokalbefolkningen og introduktionen af slave-økonomi.
Boergruppens yderliggående racisme var samtidig koblet til en
calvinistisk opfattelse af at være et udvalgt folk. Økonomisk blev grundlaget for apartheid forstærket fra
slutningen af 1800-tallet med fremvæksten af en kapitalistisk
produktionsmåde baseret på billig sort arbejdskraft i miner og på de
europæiske godser. Den endelige opdeling af Sydafrika i områder for
sorte og hvide gennemførtes i den første fjerdedel af det 20.
århundrede, sammen med en række love som kontrollerede arbejdskraften. I
1930'erne fik raceadskillelses-politikken klare fascistiske udtryk. Det
ideologiske slægtskab blev udtrykt på følgende måde i 1942 af J.B.
Vorster, som senere blev premierminister: «Vi står for kristen
nationalisme, som en allieret til nationalsocialismen. Man kan kalde dette
anti-demokratiske princip for diktatur, hvis man ønsker det. I Italien
kaldes det fascisme, i Tyskland nationalsocialisme og i Sydafrika kristen
nationalisme." Instruks 2. Beskriv Sydafrikas befolkning i 20
punkter. Alder, uddannelse, mortalitet osv. Prøv at udtrykke væsentlige
træk og forskelle mellem de forskellige grupper. 3. Hvilke af disse punkter kan tilskrives
apartheidpolitikken? |
|||
|
|
|||
|
|
|||