Flere links...
Vores landsby: Bobonong
Fotogalleri
Vores foreredelse af rejsen
HF pensum og Afrikarejsen
Mere om TCM i Botswana
Mere om KNEC i Durban
"Død og diamanter" -samfundsfagsrapport om Botswanas fremtid

Eksempler på Afrikaopgaver fra vores HF Database:
Veld, poorts og mangrove

Opgaven er at lære om Sydafrikas bjerge, floder, landskaber og naturressourcer. Sydafrika er 28 gange større end Danmark og spænder over to klimazoner - den tropiske og den subtropiske. Sydafrika producerer masser af mad, fra hvede til appelsiner, som de eksporterer verden over.

Introduktion
Sydafrika har et areal på 1.219.912 kvadratkilometer - 28 gange Danmarks størrelse. Landet er præget af store forskelle både med hensyn til naturen - der findes virkelig mange forskellige naturtyper - men også befolkningen er forskelligartet. Det er altså ikke uden grund at Sydafrika er kaldt "Regnbuenationen" - her findes mange forskellige folkeslag: zulu, boere, xhosa, khoisan, malayere, indere, sotho, batswana, ndbele, swati, brittere og andre europæiske indvandrere.

Landet var oprindelig beboet af khoisan-folk der ernærede sig som jægere og samlere. Der findes stadigvæk khoisaner i det nordlige Sydafrika, og i Kalahariørkenen i nabolandet Botswana.

I 1652 grundlagde det Hollandsk-Ostindiske Kompagni en handelsstation lidt nord for Kap det Gode Håb. Her kunne de få friske madforsyninger når de var på vej fra Holland til deres kolonier i Indonesien - hvor de hentede krydderier. Snart kom der indvandrere fra Holland, Franktig og Tyskland. De slog sig ned som agerbrugere og kvægavlere på et lille område ved sydkysten og kaldte sig afrikaanere eller boere - det hollandske ord for bønder.

De fleste khoisanerne blev drevet på flugten, men nogle få blev og begyndte at arbejde for europæerne. Boerne importerede også slaver fra Java og Madagaskar til at arbejde i landbruget. Disse mennesker var grundstammen for dem der senere kaldtes "coloured" - altså farvede. De taler den dag i dag afrikaans.

I 1806 annekterede Storbritannien Kapkolonien og det blev boerne ret sure over. Britterne begyndte at bestemme over de selvstændige boere, og det gad de ikke at finde sig i. I midten af 1800 tallet begyndte boerne på "det store trek" hvor de pakkede deres vogne og tog afsted i lange karavaner nordpå, hvor de ville finde nogle nye områder - uden brittere eller andre der ville bestemme over dem.

De oprettede to selvstændige fristater: Oranje Fristaten og Transvaal. Det kostede dem blod, sved og tårer at opnå dette. Det var nogle farlige togter de var ude på. Værst gik det dog ud over nogle helt andre: Zuluerne og andre afrikanske folkeslag der boede der i forvejen. Men det læser man ikke så meget om i boerne historiebøgerne....

I denne opgave skal du lære om hvordan det er gået siden - hvilken jord bruges til hvad i Sydafrika? Og hvorfor?

Instruks
1. Læs kapitlet "Natur og Landbrug", s. 16 - 21. ("GeoFocus: Sydafrika - en nation under forvandling" af Christel Sølvhjelm og Sofie Danneskiold-Samsøe, Geografforlaget, 1999)

2. Svar på følgende spørgsmål:
Hvor regner det mest i Sydafrika?
Hvorfor er nedbøren fordelt på denne måde?
Hvad betyder følgende sydafrikanske geografiske fænomener:
veld, poort, karroo?
Hvad har apartheid betydet for landbruget i Sydafrika?

Top