HF Historie: Sydafrikas historie - modstanden mod apartheid

Flere links...

Eksempler på Afrikaopgaver fra vores HF Database:

HF Historie: Modstanden mod apartheid

Opgaven er at få indsigt i, hvordan modstanden mod apartheid udviklede sig, og hvor vanskelig en kamp det var ikke mindst på grund af de store rigdomme, der findes i Sydafrika.

Introduktion
Afrikas mange rigdomme tiltrak stor opmærksomhed under koloniseringstiden i 1800-tallet. Og specielt i den nordøstlige del af Sydafrika var der mange diamantminer, der tiltrak specielt englændernes opmærksomhed. Dette skabte stridigheder mellem Boerne (derboende hollændere) og englænderne.

Da det britiske kolonirige afvikledes, opstod blandt den sorte del af befolkning et håb om at forandringens vinde ville nå Sydafrika. Premierminister Hendrix Verwoerd sørgede for, at intet blev forandret ved den undertrykkende styreform, han ønskede nemlig at Apartheid skulle fortsætte. Verwoerd præsenterede en ny grundlov der befæstede det hvide overherredømme og gjorde Sydafrika til en republik uden for det britiske statssamfund.

Trods den omfattende undertrykkelse mente ANC (African National Congress), at der stadig var muligheder i en ikke-voldelig modstand. Løsningen var at skabe en række tilladte organisationer, der skulle modsætte de love som var med til at fastholde de sortes undertrykkelse i det Sydafrikanske samfund.

I marts 1961, mødtes 1300 modstandsfolk ved en konference. Denne konference fik en overraskende taler, som skulle vise sig at være en stor inspiration for de mange opmødte modstandsfolk. Nelson Mandela havde i 10 år været underlagt politi tilhold mod at udtale sig offentligt. Hans tale inspirerede så meget at han blev valgt til kampagneleder. Og de vedtog at kæmpe for et krav om indkaldelse af en national-forsamling med repræsentanter for alle sydafrikanere, uanset race, køn eller overbevisning. Hvis regeringen afviste kravet om en national-forsamling, ville en tre-dages folkestrejke frem til den 31.maj blive iværksat.

Regeringen ønskede ikke engang dialog, så Mandela opfordrede til strejke og gik under jorden. Det fik omfattende reaktioner. Mange blev dræbt, omfattende arrestationer blev foretaget af regeringsstyrkerne, for at stoppe de strejkende. Efter to dage afblæste Mandela strejken.

Efter dette ændredes taktikken fra ANC's side, det diskuteredes blandt andet at en særlig væbnet gruppe i samarbejde med kommunist partiet, kunne udvikles. Den første gang at ANC's væbnede fløj Umkhonto We Sizwe (nationens spyd) slog til med en terroraktion, var den 16.december 1961. Med denne aktion udsendte ANC en besked til regeringen. Det var en besked om at regeringens vold ville blive gengældt, hvis den ikke søgte dialog med ANC.

Dette kunne have været slutningen på mange års undertrykkelse, men regeringens reaktion var at en hårdere linje skulle lægges. Hvilket den så gjorde.

Instruks
1. Læs "Frygt og vækst" og "Ikke-racisme og afrikanisme" (kilder) af "Sydafrikas historie" af Gorm Gunnarsen, Gyldendal, s. 29 - 34 og 87 - 90.

2. Besøg websiten "SARA - South African Resistance Art". http://library.thinkquest.org/18799/ Her er mange gode resourcer, bl.a. en kronologisk gennemgang af de historiske begivenheder i kampen mod apartheid.

3. Forklar følgende:
a. Hvad var ANC's filosofi i begyndelsen af modstandskampen, og hvornår ændrede den sig, og til hvad?
b. Hvad skyldtes den store interesse for Sydafrika, fra Englands side?
c. Hvad var de væsentligste punkter i PAC's politiske program fra det stiftende møde i april 1959?
d. Hvad fik ANC og de andre modstandsorganisationer ud af kampen mod apartheid?

Top