|
Eksempler på Afrikaopgaver fra vores HF Database: |
HF Historie: Apartheidsystemet | ||
|
Opgaven er at sætte sig ind i hovedpunkterne for det hvide styres apartheidpolitik, og hvordan politikken gennemgribende forhindrede landets flertal af sorte i at have indflydelse på deres eget liv. Introduktion Racistiske love og undertrykkelsen af de sorte i
Sydafrika går meget længere tilbage. Allerede ved boernes ankomst (de
første hollanske indvandrer i 1600 tallet) betalte den lokale befolkning
en høj pris. Boerne mente at de var Guds udvalgte folk og havde ret til
at underlægge den lokale befolkning og bruge dem som slaver på den jord,
som før havde været deres egen. Ved Englands voldsomme ekspansion som
kolonimagt bliver også Sydafrika gjort til en del af det engelske
imperium. I løbet af de næste årtier er der mange modsætninger mellem
boerne og englænderne som endda føre til flere væbnede konflikter. Da
Sydafrika i 1910 løsriver sig fra England og bliver Den Sydafrikanske
union foregår løsrivelsen som et samarbejde mellem de bosiddende boer og
de fastboende englænder. Selvstændigheden får ikke betydning for det
store sorte flertal i landet. I 1930 ejer de hvide 90% af jorden selvom at de højst
udgør 15% af befolkningen. Formålet med at indføre den officielle
apartheid politik var at sikre billig arbejdskraft til den voksende
minedrift og industri og samtidig vanskeliggøre en afrikansk modstand.
Ved hjælp af politisk, social, økonomisk og rumlig adskillelse skulle
den sorte befolkning separeres fra alle områder. Apartheidpolitikken blev
kritiseret af næsten hele verden, fordi den førte til undertrykkelse af
alle "ikke-hvide racer" og til magtmisbrug fra den hvide
minoritets side. Apartheid førte en udenrigspolitisk isolation af
Sydafrika med sig. Apartheidsystemet drejede sig nok
om at holde racerne adskilt, men var først og fremmest en økonomisk og
social foranstaltning, der brugte forestillingen om racerne og deres
forskellighed som grundlag. Ved siden af den økonomiske, sociale og politiske
forskelsbehandling fandtes der også en kulturel. Den såkaldte
"lille apartheid", der blev indført i 1953. Den gik ud på, at
alle offentlige steder såsom parker, badestrande, sportshaller, biblioteker,
toiletter og transportmidler skulle være opdelt i to kategorier: En for
hvide og en for sorte. Det betød, at hvide og sorte ikke måtte dyrke
sport sammen og heller ikke måtte sidde ved siden af hinanden. De måtte
ikke køres i samme ambulance. I de mest udprægede boerområder ville man
hellere lade folk dø på et hospital end at give en hvid blod fra en
sort, eller omvendt. Instruks 2. Forklar hvad apartheidspolitikken betød for den
sorte befolkning. |
|
||
|
|
|||
|
|
|||