logo ptg final

Madum Bæk Naturprojekt

Madum Bæk er et lille vandløb som tvinder sig langs den nordlige ende af skolecentrets område. Vi er ved at omdanne vildnisset langs bækken
til et stykke brugbart natur, til glæde for både planter, dyr og mennesker. Vi har bestemt, at lave en natursti langs med bækken, og at omforme de plantede skoveområder som omgiver den, til mere varierede biotoper. Derfor holder vi “Madum Bæk dag” hver torsdag. Det vil sige at alle mand, elever som lærere, trækker i støvler og arbejdstøj og begiver os ned til bækken.
Det går ud på at komme ud og nyde naturen.
Det går ud på at skabe noget sammen.
Det går ud på at slippe kreativiten løs.

View the embedded image gallery online at:
http://www.ptg.dk/linjer/madum-b%C3%A6k#sigProIdf35537b3f4

Vi har ikke nogen bestemt plan, andet end at vi spiser basser fra bageren kl. 11.
Vi finder ud af hvad vi vil lave, undervejs. Indtil videre har vi bygget en stor bålhytte, som også fungerer som shelter. Vi har ryddet en sti langs med bækken, fra Tvind bro (ved Skorkærvej) og hele vejen til “Paradiset”, hvor bålhytten står. Vi har lavet hegn af grene, som insekter og fugle holder af. Vi har bygget en bro over bækken, og er nu i gang med at forskønne et stykke ahornskov som har en helt særlig atmosfære. Vi arbejder også på at integrere kunstelementer i vores naturprojekt. Mulighederne er uendelige!

Print