Flere links...
Vores landsby: Bobonong
Fotogalleri
Vores foreredelse af rejsen
HF pensum og Afrikarejsen
Mere om TCM i Botswana
Mere om KNEC i Durban
"Død og diamanter" -samfundsfagsrapport om Botswanas fremtid

Ekempler på Afrikaopgaver fra vores HF Database:

Zuluernes hjemland

Opgaven er at skaffe sig en grundviden om zuluerne, deres historie i nyere tid, og kendskab til baggrunden for Sydafrikas historie gennem de sidste 200 år. Shaka - slyngel eller helt? Er en afrikaaner sort eller hvid? 

Introduktion
Zuluer - det er da sådan noget stærkt lakrids, er det ikke? Umiddelbart et åndsvagt spørgsmål, men det afspejler en del af det moderne samfund vi lever i. Nok kanvi sige, at Verden er blevet mindre, med dens telefoner, satellitter, internet og Concordes. Men hvor meget ved vi egentlig om hinanden?

Vi har da hørt om Sydafrika, vi har da også hørt om forskellige afrikanske "stammer", Hvad vi tit overhører er, at mange af disse "stammer", er op til flere gange større end den danske befolkning. Vi har måske også hørt om Boerkrigen, men det er så længe si----- øh nåh ja, der var da noget med nogle ZULUER og nogle andre indfødte.

Men hvem er de og hvordan lever/levede de? I skolebøger fra 50-erne og 60-erne var der et billede af nogle indfødte der SAD på en træstamme, mens den hvide mand, med trope-tøj, riffel og det hele, STOD med den ene fod hvilende på træstammen. Teksten til billedet var: "De indfødte er dovne folk!".

I dag lærer, læser og ser vi undertrykkelsen af oprindelige folk. Vi ved mere, vi forstår mere! Apartheid har vi fulgt i mange år - vi var med, vi havde sympati for de undertrykte.

MEN TILBAGE TIL SPØRGSMÅLET! ZULUERNE. Hvem er de, hvor bor de og hvordan lever de? I mange år var de sådan nogle, man læste om i bøger om Salomons Miner, Tarzan og sådanne. Det vilde og anderledes var spændende.

Så kom undervisningen. Med historier om Shaka og hans blodige krige, Boerkrigen med nogle der var afrikanere og nogle der var afrikaanere. I det hele taget kom Sydafrika til at fylde temmelig meget! De gamle stridigheder blev igen synlige. Folk mod folk, til tider meget voldelige. ANC på den ene side, og, ja det er rigtigt! - bl.a. zuluerne, med høvdingen Buthulezi, på den anden. De er altså mere end stærk lakrids - de er aktuelle.

Som de var det for 200 år siden!

Instruks
1. Læs "Religion, politik og samfund i Sydafrika" fra "De døde lever" af Kristine Munk, Munksgård 1998, s. 9-16.

2. Skaf mere viden om Sydafrika gennem de sidste 200 år. 
Brug fx "The Story of Africa" fra BBC.
 
Eller find mere via internettet, f.eks. www.google.com
Søgeord: +zulu +people +history

3. Din viden skal bruges som grundviden til emnet "Afrikansk religion". Lav en liste med 20 relevante facts om zuluerne. 

Top

Shaka Zulu