logo ptg final

Målgruppen

I sit udgangspunkt er målgruppen defineret som vidt forskellig. Den kan vi rumme, fordi vores pædagogiske koncept bygger på integration og inkludering, og fordi vi i vores metoder differentierer i undervisning og opdragelsesprocesserne. På ungdomshøjskolen vil vi derfor møde ihærdige unge, der arbejder efter at få de bedste karakterer som HF selvstuderende. Vi vil også møde unge, som absolut ikke er boglige eller resursestærke, og som har store sociale vanskeligheder. Disse unge har brug for et rummeligt miljø hvor de kan bo sammen med jævnaldrende unge som accepterer og inkluderer dem.

Mange af disse unge har omfattende sociale og personlige vanskeligheder. Mange føler sig alene og udenfor når de kommer til PTG. De har ikke noget nævneværdigt socialt netværk, fordi familien ikke orker eller evner at støtte dem. Ungdomshøjskolen PTG bliver den sociale bastion hvor de får lov til at vokse sig stærkere - personligt, socialt og fagligt, således at de kan tage fat på voksentilværelsen efter endt ophold.

View the embedded image gallery online at:
http://www.ptg.dk/sagsbehandlere/malgruppen#sigProId4a4c518315

I godkendelsesskriftet er målgruppen definieret som:
"Unge i alderen 18–25 år med sociale pg psykiske problemer hidrørende fra omsorgssvigt + opvækst i svage familier. Der modtages ikke unge med tunge misbrugsproblemer, psykisk udviklingshæmmede eller unge med behov for psykiatrisk hjælp eller på anden måde behandlingskrævende, herunder unge med dom til behandling /alternativ afsoning."

Der er plads til 25 unge på PTG. Heraf er de 15 "almindelige" unge med en del personligt overskud, der selv betaler for deres kost og logi. De resterende 10 har alle en bevilling med sig fra deres sociale myndigheder.

Medarbejderne har mange erfaringer i arbejdet med unge som har en eller flere diagnoser - fx ADHD, Asperger’s syndrom, Tourette’s syndrom eller PTSD.

De følgende er eksempler på elever, der er - eller har været - elever på PTG:

  • Dreng, der er vild med at lave sport men som har behov for særlige skub for at få læst sine lektier, han er halvvejs igennem en fuld HF
  • Dreng som har fået bevilget et STU forløb, men som ikke har kunnet trives i det kommunale STU tilbud som ikke kunne tilbyde praktiske projekter i tilstrækkelig grad
  • Dreng, der elsker at arbejde med computere, men som har svært ved at skabe sociale kontakter og som derfor nyder godt af et tolerant miljø
  • Dreng, der er charmerende og kvik og gerne vil lære nyt, men som har tilbragt de sidste par år på skiftende institutioner - sidst i fængsel - og som er under tilsyn af kriminalforsorgen
  • Pige, hvis mor arbejder i udlandet, og som gerne vil gøre sig klar til et voksenliv, men synes, at hun er for ung til at stå på egne ben
  • Pige, der er vokset op på en række forskellige opholdssteder og som har behov for fortsat støtte, men i et andet miljø end det lille familielignende opholdsstedsmiljø. Hun er uden nævneværdigt netværk
  • Pige, hvis forældre er blevet skilt, og selvom hun er næsten voksen har det alligevel gjort hende for skrøbelig til alene at klare en ungdomstilværelse på egne ben
  • Dreng, der hele sit liv har lidt af store indlæringsvanskeligheder og manglende sociale evner, og som har stort behov for at være i et rummeligt miljø med accept
  • Pige med mange ressourcer, stort intellekt og mod på livet, som har indset at livet derhjemme, med mange vilde fester og udpræget "poptøsemiljø", ikke gavner hendes udvikling
  • Dreng, der generelt er almenvidende og dygtig til at begå sig teoretisk og praktisk og som nyder at være en del af et fællesskab, og som har ønske om at blive pædagog, eller på enden vis "arbejde med mennesker”

 

Tags: Framework

Print