logo ptg final

Pædagogik

Et unikt pædagogisk koncept
Det kan siges meget kort: Det som er unikt for os er, at vi har et fantastisk årsprogram med masser af aktiviteter, og at vi har et unikt ungdomsmiljø, med mange ressourcestærke elever og lærerstuderende, som sikrer, at det hele bliver til noget. Derfor kan vi få det til at virke - også for de unge, som ikke rigtig "gider" noget, dem som har tabt modet eller dem som blot skal op på hesten igen. Vi arbejder meget med det man kalder "legitim perifer deltagelse". Vi har udviklet til en hel model, vi arbejder udfra.

pedmodel1cropped forsidepedmodthumbnail

Se mere om vores pædagogiske modeller og praksisbeskrivelse her.

Om praksisfællesskabet på Ungdomshøjskolen PTG og på Tvind Internationale Skolecenter
Cirka halvdelen af eleverne besidder store sociale og personale kompetencer, som de stiller til rådighed for fællesskabet. Det er dem vi kalder "scholarship-elever". De har deres på det tørre, og er her, fordi de gerne vil tage HF på en mere spændende måde end på et almindeligt gymnasium. Mange af dem tænker også, at de gerne vil arbejde med mennesker, og er her for at få sig nogle praktiske erfaringer med, at være sammen med nogen, som ikke ligner dem selv.

Den anden halvdel bliver henvist af kommunerne. Det er unge som typisk har været på opholdssted i nogle år, og som har brug for at øve sig i at være unge voksne i et støttende miljø. men hvor fokus er på, at de skal blve flyvefærdige. Andre kommer fra voksenafdelingerne, men er så unge, at det er for tidligt til at finde ud af, hvad de skal på længere sigt.

På Ungdomshøjskolen blander vi alle disse unge i et stort ungdomsmiljø, hvor vi støtter og udfrodrer hver enkelt. Vi forsøger at få dem til at "være mentorer for hinanden." Vi taler meget om "legitim perifer deltagelse" - det er i orden, at alle ikke kan det hele.  

Vi blander således de henviste unge med forskellige forudsætninger og unge med mange ressorcer, for at skabe et fremadrettet og positivt miljø.

På Tvind har vi arbejdet inkluderende i årtier 
Grundlaget for miljøet på PTG er det vi har kaldt ”integrationspædagogik”. Måske har vi selv fundet på ordet, men vi har ikke selv opfundet begrebet. I mange andre geografiske og historiske sammenhænge har det været helt nødvendigt og/eller ønskeligt at få mennesker fra forskellige grupperinger, med forskellige kulturbaggrunde og med forskellig intellektuel og færdighedsmæssig kunnen til at lære at fungere sammen og få udbytte af og bidrage til et fællesskab.

Det har altid været erfaringen fra disse steder, at integration ikke bare er en proces, der indfinder sig af sig selv, fordi forskellige mennesker opholder sig på det samme sted. Integrationen kræver, at pædagogiske nøglepersoner sætter sig i spidsen for processen, tænker sig om, finder på, forsøger, analyserer, høster de gode resultater, indser fejlene og er klar til at begynde forfra; denne gang på et nyt niveau.

Desuden kræver processen, at de forskelligartede mennesker, der skal finde sammen, har noget at finde sammen om og desuden kan få opfyldt deres egne respektive mål - derfor har vi et tætpakket program med mange store og små begivenheder.

View the embedded image gallery online at:
http://www.ptg.dk/sagsbehandlere/p%C3%A6dagogik#sigProIdb1cd133dc3

I al den tid PTG har eksisteret har vi gjort os mange erfaringer med denne integrationspædagogik. Siden PTG’s opstart i 1999 har grupper af henviste elever og scholarshipelever nydt godt af samværet med hinanden.

De har hver især haft deres mål for, hvad de skulle have lært og opnået, og de har i hele gruppen som sådan sat sig store mål for, hvad de sammen skulle udrette. Det har betydet, at begge parter har haft et meget stort udbytte – de er blevet mere rummelige mennesker, de har lært at løse mange forskellige opgaver og problemer, og de har haft en masse sjov.

For de henviste elever, der fx har kæmpet med lille tro på egen formåen, manglende faglig kunnen, begyndende misbrug eller kriminalitet, er billedet generelt vendt; i hvert fald er det entydigt, at tiden på PTG har været mærkbart bedre end tiden, der gik forud.

Den almindelige brug af ordet integration i Danmark omhandler den proces, der skal få nytilkomne til at komme på plads i deres nye land. På PTG bruger vi ordet om den proces, der bringer mennesker med forskellig baggrund til at høre sammen – på trods af og i kraft af – deres forskelle. At de lærer, at forskellighed ikke er forhindring, men at forskellighed er udtryk for mangfoldighed. Og at de ligeledes lærer, at der er plads til at alle – uanset størrelsen og arten af deres bidrag.

Denne proces består af en lang række hverdagsagtige og praktiske enkeltheder. En af lærernes vigtigste opgaver er at garantere, at der er et godt og sikkert miljø, hvor løsningen på de mange dagligdags spørgsmål er kammeratlig og til gavn for den enkelte og for opnåelsen af de aftalte mål.

Udgangspunktet er respekten for det enkelte menneske, for hans ønsker og mål, der skal bearbejdes i samklang med det enkelte menneskes deltagelse i og bidrag til et fællesskab.

Kravene til miljøet og til ledelsen
Det er vores hensigt, at disse parter skal lære af hinanden og arbejde på at få et givtigt fællesskab til at virke og udvikles. Dette stiller krav til begge parter. Kravene til scholarshipeleverne er i denne forbindelse højest. Det er dem, der har overskud til at finde på løsninger; det er dem, der skal have de store sko på.

Lærerne arbejder med mange slags tiltag og påhit for at få kvaliteten i dagligdag og højdepunkter til at være i stadig bevægelse. Det er vigtigt igen og igen at definere store og gode projekter at være sammen om i højdepunkter, såvel som dagligdage: byggeprojekter, teaterproduktioner, fællesaftner, studierejser, oprydningsaktioner, lektielæsning…

Hermed er fællesskabet under stadig opbygning.

Vi ved godt, at det nutildags kaldes "inklusion"
Ovenstående kaldes vidst nok i disse dage for ”inklusionspædagogisk tilgang”.

 Bent Madsen (Madsen, 2005) siger om inklusion:
”Inklusion betyder at indbefatte og medregne nogle og man omfatter det hele”. Inklusion er et begreb, der stiller krav til de sociale rammer for den enkelte unge. At den unge trods handicap, diagnose, social status og kulturelle forskelle er en del af et socialt fællesskab og med i aktiviteterne med jævnaldrende. Der skal med social inklusion være mulighed for differentierede fællesskaber, som er åbne, fleksible og som kan give adgang til flere mindre fællesskaber.

Når man arbejder med inklusion, er man med til at udvide normalitetsforståelsen, så unge med særlige behov har de bedste muligheder for læring og udvikling. Her skal de pædagogiske ressourcer og den menneskelige opbakning være til rådighed for den unge.

”Ressourcerne skal komme til barnet - barnet skal ikke flyttes til ressourcerne”.

Når man arbejder inkluderende, handler det om, at det enkelte menneske skal føle sig set, hørt, forstået og som en aktiv medspiller i sociale fællesskaber. Inklusion er derfor en vigtig medspiller i arbejdet med en positiv identitetsdannelse og udvikling at de personlige kompetencer hos det enkelte unge menneske.

Print