logo ptg final

Visitation

Forkontakt
Henvisende kommune kontakter leder eller socialrådgiver Jill von der Maase – This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Ungdomshøjskolen PTG forventer at anbringende kommune fremsender sagsakter vedrørende den unge som ønskes visiteret. Sagsakterne bruges som grundlag for drøftelse og afklaring i forhold til PTGs tilbud og målgruppe.

Visitation
Visitation foretages af leder som inddrager stedets socialrådgiver, den øvrige personalegruppe og ev. bestyrelsesformanden.

Indledende møde
Elevkandidaten skal deltage i et besøg på PTG, hvor rammer, program og muligheder gennemgås. Leder / stedfortræder holder personligt møde med kandidaten, for at danne sig et indtryk af, hvorvidt der er muligt at oprette positiv kontakt.  Sagsbehandler, kontaktperson, familie eller andre vigtige personer for kandidaten er velkomne til at være med til dette møde.

Kort efter det indledende møde tages der stilling til, hvorvidt botilbuddet kan tilbyde en plads. Tilbuddet med forslag til uddannelses- og udviklingsplan (UU plan) og muligt pædagogisk forløb samt kontrakt fremsendes til socialforvaltningen senest to dage efter besøget. UU planen tager udgangspunkt i kommunens Handleplan samt i elevens ønsker.

Indslusning
De første to uger afsættes resurser til, at den nye elev kommer ordentligt på plads, fx med indretning af værelse, ev. flytning af møbler, helbredstjek, rådgivning, gennemgang af særlige behov, indkøb af personlige ting, planlægning af undervisning eller anden beskæftigelse etc.

Der kobles en eller flere ”makkere” på i det første stykke tid, således at den nye elev følges med et par af de andre elever, som er med på at vise tilrette, forklare, og sørge for, at den nye elev føler sig godt tilpas.

I den indledende fase afdækkes umiddelbare problemer, og undervisningsforløb og pædagogik må tilpasses ofte, indtil lærerne har pejlet sig ind på, hvad der er brug for. Der er også hyppig kontakt med henvisende kommune, indtil der er styr på alle forhold omkring opstartsfasen.

Print