logo ptg final

Et par år på Ungdomshøjskolen - det er godt efterværn

Det giver god mening at tage et par år på Ungdomshøjskole som overgangsordning fra et lille trygt miljø (opholdssted), til den pulveriserende virkelighed i egen lejlighed.

Unge som har været anbragt på opholdssted eller i plejefamilie indtil de fyldte 18 år, har ret til “efterværn”. Kort sagt går efterværn ud på at forberede dig til at blive klar til livet som voksen.

Det kan fx være:

  • at træne dig til at bo selvstændigt
  • at få en hverdag til at hænge sammen (økonomi, aftaler, døgnrytme)
  • at få dig et brugbart socialt netværk
  • at få hjælp til at genoprette eller bevare relationer til din egen familie
  • at få gode livsstils-vaner (kost, sport, søvn)
  • at finde den rigtige hylde ift. uddannelse eller beskæftigelse
  • at komme helt ovenpå efter en periode med skadeligt forbrug af rusmidler

Nogle unge som fx har boet på opholdssted i mange år, oplever at de ikke er klar til at komme ud på egne ben når de fylder 18. På samme tid synes de ikke, at de passer ind på opholdsstedet længere, måske fordi der er tilkommet mange yngre unge, som fylder meget. Derfor kan det give god mening, at komme på Ungdomshøjskole i et par år - for at få flere erfaringer med voksenlivet og for at blive helt klar til det liv der venter. Man kan sige, at Ungdomshøjskolen PTG bygger bro mellem det meget strukturerede institutionsliv på et opholdssted, og det virkelige liv, med alle de krav som hører med.
Når du er klar til at stå på egne ben, laves en udslusningsordning, sådan at du kan blive ved med at trække på de mennesker du har lært at kende på PTG, selv om du bor i din egen lejlighed i byen.

Det er din sagsbehandler som kan visitere dig til efterværn på Ungdomshøjskolen PTG. Du kan starte hvornår som helst på året - fx når du fylder 18 år.

Hvis du er interesseret skriv til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. eller ring/sms på 28195541.

Print